Gå til sidens indhold
Jobopslag

Er du vores nye dyrlæge hos VetPlanet i Rødovre?

Bliv en del af vores team – alsidig almen praksis i Rødovre.

Vetplanet er en smådyrsklinik centralt beliggende i Rødovre - lige ved siden af Rødovre Centrum. Da vores ene dyrlæge flytter tilbage til Sverige, søger vi nu en ny kollega, der elsker det alsidige arbejde i almen praksis og ser sig selv som en teamplayer.

Hvem er vi?

Vi er en mellemstor klinik, hvor vi dagligt ser mange forskellige patienter – både vores faste klienter, der har fulgt os i årevis, og nye ansigter, som vi byder velkommen hver uge.

Vi er et stærkt team af søde og dygtige dyrlæger, der elsker alsidigheden i almen praksis. Vores erfarings niveau spænder bredt og vores dyrlæger har alt imellem 3 og +30års erfaring. Vi laver en del bløddelskirurgi og ser hver uge mange tandpatienter. Teamet består af 3 dyrlæger plus dig, 3 veterinærsygeplejersker og en håndfuld dyrlægestuderende, som alle hver dag gør hvad de kan for at yde den bedste behandling for vores patienter og den bedste service for vores klienter. 

Hvad søger vi?

Vi søger en dyrlæge, gerne med et par års erfaring fra praksis, der både er til almen kirurgi, medicinsk udredning og alt, hvad almen praksis ellers har at byde på. Vi søger en dyrlæge, der ved hvad holdånd betyder, da vi går meget op i altid at hjælpe hinanden i mål i løbet af dagen, uanset hvad dagen bringer. Her på klinikken er der altid nogen at sparre med og hjælp at hente, og derfor også god mulighed for at udvikle sig.

Hvem er du?

Det er vigtigt, at du passer ind i vores team, da vi går op i at have en hverdag, hvor alle møder glade ind på arbejde, og går glade hjem igen. Vores team består af folk, der er nysgerrige, hjælpsomme og altid har ja-hatten på, og vi forventer, at du har den samme tilgang til din arbejdsdag. Vi søger en dyrlæge, der synes, at det er hyggeligt at bruge tid med sine kollegaer, både i og udenfor arbejde, da vi fra tid til anden godt kan lide at lave noget hyggeligt sammen efter arbejde.

Hvad kan vi tilbyde?

Vores klinik er rummelig og indbydende med en stor reception og butik, hvor vi dagligt møder mange klienter. Vi har lyse konsultationsrum, et fuldt in-house Idexx-laboratorium inkl. Sedivue, direkte digital røntgen samt et moderne tandrum med to arbejdsstationer og dental røntgen.

Vi sørger altid for, at alle får deres frokost – og at vi går hjem til tiden!

Det praktiske

  • Arbejdstid: 30-37 timer ugentligt, efter aftale. Alle dage kl. 8-16 (i nødstilfælde til kl. 17). Ingen vagter.
  • Tiltrædelse: 1. maj 2025 – eller gerne før.
  • Ansøgningsfrist: 10. marts 2025. Samtaler afholdes løbende.
  • Kontaktperson: Dyrlæge Louise Otoo – mail: lko.vetgruppen@vetplanet.dk eller tlf. 7016 0101 (hverdage kl. 8-16).

Er du interesseret?

Søg via dette link: https://karriere.vetgruppen.dk/jobs/5568817-er-du-vores-nye-dyrlaege-hos-vetplanet-i-roedovre

Vi tilbyder efteruddannelse og meget mere!

Vi ønsker, at vores medarbejdere er fagligt nysgerrige og har lyst til at udfordres gennem kurser og efteruddannelse. Hos os er det at udvise tillid, kollegialt sammenhold samt udøve vores professionalisme en del af vores kerneværdier. Vi er en del af VetGruppen A/S og derfor en del af et dansk større fællesskab, som inkluderer flere end 50 smådyrsklinikker samt større dyrehospitaler landet over.

Vi har et samarbejde på tværs af klinikkerne i VetGruppen og hjælper hinanden med faglig sparring og henvisninger. Vi kan tilbyde vores patienter specialiserede udredninger og behandlinger på et af vores større dyrehospitaler. VetGruppens fællesskab kommer derfor både vores patienter, vores medarbejdere og den faglige udvikling til gavn. VetGruppen har derudover sin egen kursusvirksomhed kaldet VLEARN.

Vi ser frem til at høre fra dig!

De bedste hilsner,
Teamet på Vetplanet