Gå til sidens indhold

Handelsundersøgelse af heste forud for auktioner

I forbindelse med handelsundersøgelse af heste forud for auktioner skal DDDs aftalegrundlag og handelsattest benyttes, for at dyrlægen er dækket af den kollektive ansvarsforsikring. Dette er gældende ved alle former for handelsundersøgelser.

CBOX Heste(Ny)Org

Da køber på undersøgelsestidspunktet er ukendt, er det Topdanmarks vurdering, at det er tilstrækkeligt, at sælger underskriver aftalegrundlaget.

Efter ikrafttrædelse af den nye købelov ved årsskiftet har vi arbejdet målrettet for at sikre:

  • En brancheanbefaling støttet bredt fra andre organisationer, hvor DDD, SEGES og DV enslydende anbefaler 3 måneders reklamationsfrist.
  • Et nyt aftalegrundlag, der følger den kliniske handelsattest - også i eHest. De væsentligste ændringer betyder en maksimal dækning på 90 % af købesummen (dog ikke over 2 millioner kr.), og at dyrlæger ikke kan sagsøges personligt.
  • At Faggruppe Hestes attester og aftalegrundlag skal bruges, for at den handelsundersøgende dyrlæge opretholder sin dækning hos TopDanmark.
  • En aftale om opbevaring og analyse af dopingprøver, der udtages i forbindelse med handelsundersøgelsen.
  • En ny folder om klinisk handelsundersøgelse af heste, der følger den egentlige kliniske handelsattest.

Du finder folder og information om dopingprøver på Faggruppe Heste side.

Dyrlægevirksomhedernes Arbejdsgiverforening og Faggruppe Heste står 100 % inde for de nye vilkår, og vi er helt trygge ved, at ingen dyrlæger uforvarende havner i en situation uden dækning fra den kollektive ansvarsforsikring.

Handelsattest for heste

Gældende versioner af den kliniske handelsattest og aftalegrundlaget kan bestilles i DDDs sekretariat ved henvendelse til e-mail ddd@ddd.dk, ligesom du som dyrlæge kan blive tilmeldt onlineversionen eHest.

Opdateret 5. september 2022.