Lønfesten bør stoppe nu!

Den store lønstatistik for klinisk praksis, som udarbejdes i fællesskab af Dyrlægevirksomhedernes Arbejdsgiverforening (DA), Ansatte Dyrlægers Organisation (ADO) og Veterinærsygeplejerskernes Fagforening (VF) samt analysevirksomheden Huge Consulting, er netop udkommet.

Den tegner et billede af en branche, hvor manglen på arbejdskraft – både dyrlæger og VSP'er – utvivlsomt har været med til at accelerere lønudviklingen mere, end hvad godt er. Vores branche har i den grad været lønmodtagers marked. Men nu peger pilen nok mere i retning af en afmatning og ledige hænder. Altså at vi ser ind i en tid med arbejdsgivers marked. Det kan man godt have i baghovedet, når man forholder sig til sine ansattes løn.

Men før vi når til skiftet i markedet, så lad os starte med et kig på nogle nøgletal fra lønstatistikken.

Udviklingen stikker af

Kigger man på en ansat dyrlæge i klinisk praksis, var gennemsnitslønnen (indeholdende grundløn, kvalifikations- og funktionstillæg samt pension) i december 2022 47.080 kr., mens den i september året før var 44.791 kr. – altså en stigning på 5,1%

Blandt veterinærsygeplejerskerne er stigningen endnu større. Her er gennemsnitslønnen (indeholdende basisløn, kvalifikations- funktions- og basisløntillæg samt pension) pr. december 2022 34.151 kr., mens den i april 2021 var 31.368 kr. Det er en stigning på hele 8,9%.

Det hænger naturligvis ikke sammen, og det betyder, at alt, hvad de får fra nu af, skal modregnes i deres næste kollektive lønramme, jf. den gensidige løngaranti, som er en del af den nuværende overenskomstaftale, og som var selve nøglen til, at parterne nåede hinanden ved sidste års hårde og vanskelige forhandlinger i Forligsinstitutionen. Desværre vil dette uden tvivl vanskeliggøre de kommende overenskomstforhandlinger betragteligt.

Virksomhedernes tarv

Men som virksomhedsejere er det utroligt vigtigt, at vi har vores virksomheders velbefindende som førsteprioritet. Grundet de seneste års store opsving og arbejdskraftmangel kan det være fristende at gå meget langt for at fastholde personale. Specielt når man kigger på de meget gavmilde forlig, der lige nu landes på det øvrige private arbejdsmarked.

Men her er det ekstremt vigtigt, at vi ikke lader os rive med. For det første fordi vores branche forhandler forskudt, så uanset om der gives individuelle lønstigninger nu, kan vi være ganske forvissede om, at der kommer krav om obligatoriske lønstigninger, som matcher, hvad vi ser på det øvrige private arbejdsmarked, når vi sidst på året sætter os til forhandlingsbordet. Vores nuværende lønsystemer tillader ikke arbejdsgiverne at modregne de årlige kollektive lønstigninger i evt. individuelle løntillæg. Det skal alle altså være meget opmærksomme på.

En anden ting at holde sig for øje er, at det ikke er arbejdsgivers ansvar at opretholde de ansattes realløn, og at inflation derfor ikke automatisk betyder mere i lønningsposerne. Lønkrav skal der nok komme, når der forhandles kollektivt, og vi bør derfor blot henholde os til gældende overenskomst.

Afmatning i krisetid

Læg hertil at vi befinder os i en større krise, som naturligvis også påvirker vores branche. Ikke kun fordi inflation og høje energipriser kan presse enhver virksomhedsejer, men bestemt også fordi den almene dansker nu har færre penge mellem hænderne – hvilket tilsammen betyder, at krisetegnene så småt er begyndt at vise sig i vores branche. Desuden peger alle anerkendte økonomer på, at inflationskrisens eneste løsning er, at den almindelige dansker får ondt i økonomien og sænker sit privatforbrug. Det kommer dyrlægevirksomhederne naturligvis til at mærke – for når en pakke smør koster 40 kr., så sparer man måske lidt ekstra på marsvinet eller Fido.

Her bliver vi endnu engang nødt til at vende blikket mod det vigtigste: vores virksomheders overlevelse. For høje lønninger kan være en stor byrde i krisetid, som i værste fald kan betyde fyringer og true virksomhedens eksistens. Det ville altså være at gøre de ansatte en bjørnetjeneste, ikke at udvise en vis forsigtighed, når det kommer til lønningerne. Ligeledes for ikke at bidrage unødigt til den berygtede løn- og prisspiral.

Alt dette gør, at vi er ret sikre på, at vi ser ind i en decideret afmatning af branchen, og at markedet er ved at skifte fra arbejdstagers til arbejdsgivers. Det er værd at huske, når du snakker løn med dine ansatte, og vi opfordrer i det hele taget til, at den slags samtaler først tages, når vi kender resultatet af vores overenskomstforhandlinger. Giver man lønstigninger nu, er der risiko for, at man kommer til at doble op på sin gavmildhed, når de næste overenskomster lander!