Gå til sidens indhold

Ny politisk aftale får dyrlægevirksomheder bedre igennem krisen

Regeringen har sammen med Folketingets partier indgået aftale om forbedringer og forlængelser af hjælpepakker til erhvervslivet.

DA ser positivt på, at regeringen kommer med en justering af aftalerne. Samtidig imødeser DA dog også, at der fortsat sker forbedringer af aftalerne på området, således at man holder hånden under dyrlægevirksomhederne og de ansatte.

Den politiske aftale indebærer blandet andet en forlængelse af lønkompensationsordningen samt ordningen for kompensation for faste omkostninger med en måned til og med den 8. juli med udvidede muligheder for at få kompensation. Ved sidstnævnte ordning skal virksomheder som minimum have en omsætningsnedgang på 35-60 % for at få kompenseret 25 % af deres faste omkostninger frem for tidligere 40-60 %. De forskellige kompensationsordninger supplerer hinanden. Man kan benytte ordningerne samtidigt, så længe der søges om kompensation til forskellige omkostninger. Man kan dermed ikke få dækket de samme omkostninger fra flere forskellige ordninger. Du kan finde alle tiltagene her.