Billund dyreklinik er en veludstyret praksis beliggende i Billund, hvor vi behandler hund, kat og andre kæledyr. Vi udfører rutinemæssigt alle almindelige former for kirurgi, medicinsk diagnostik og behandling, røntgenundersøgelser, laboratoriediagnostik samt tandundersøgelser og -behandlinger. Klinikken er udstyret med røntgen, digital røntgen, ultralyd, laser, eget laboratorium mm.
Stillingen består af klinisk dyrlægearbejde i smådyrspraksis. Vi vægter tid til klienten, fagligt korrekte behandlingsmuligheder og sparring, trivsel, efteruddannelse og et godt sammenhold højt.
Vi leder efter en dyrlæge med 5-10 års erfaring fra klinisk smådyrspraksis, men har du mindre, så send os en ansøgning alligevel. Det er vigtigt, at du har en bred faglig grundviden indenfor smådyrspraksis. Stillingen er som udgangspunkt fuld tid, men vi kan være fleksible for den rette ansøger.
Du vil blive en del af vores team på 3 dyrlæger, 2 VSP’er og 1 receptionist
I klinikkens lille team lægges der stor vægt på en fladstruktur og et godt og åbent kollegaskab. Det er vigtigt, at denne ånd videreføres af alle ansatte, og vi vægter kemi højt.
Bæredygtighed og arbejdsglæde
VetGruppen fokuserer på den bæredygtige arbejdsplads, forstået sådan at vi skal holde til og finde glæde i vores arbejdsliv. Gennem trivselsfokus, inhouse uddannelse i stress og krisehåndtering, kommunikation og samarbejde styrker og udvikler vi den gode arbejdsplads.
Faglig efteruddannelse
Kontinuerlig uddannelse er vigtig for VetGruppen. Vores egen efteruddannelsesafdeling, CampusVet, faciliterer et væld af kurser, både praktiske, webinarer og længerevarende forløb som GPCert eller masteruddannelse.
Spørgsmål vedr. stillingen kan stilles til Anna Hørlück på tlf. 7588 1005.
Send din ansøgning til Anna Hørlück på anna.billund@vetgruppen.dk. Vi ønsker stillingen besat hurtigst muligt og afholder løbende samtaler.