Gå til sidens indhold
Jobopslag

Står kardiologien dit hjerte nær?

- Så har vi drømmejobbet til dig ♥

På Bygholm Dyrehospital står vi klar til at tage imod dig med åbne arme, hvis du har mod på at dedikere en stor del af din karriere til vores hjertepatienter.

Vores ønske er en erfaren kardiolog, der straks kan tage fat, men det udelukker ikke dig med måske mindre erfaring, men desto større gå-på-mod, hvis kemien er i top.

En stor del af dine arbejdsopgaver vil blive ekkokardiografi og behandling af hjertepatienter, og eftersom du vil blive en del af vores team bestående af 5 dyrlæger, vil du også komme til at tage del i vores daglige konsultationer, behandlinger, diagnostiske undersøgelser og operationer.

Bygholm Dyrehospital er et selvstændigt dyrehospital der:

  • Står til rådighed for familiedyr i Horsens og omegn
  • De sidste 50 år har haft ambitioner om et højt fagligt niveau
  • Sikrer struktur i hverdagen ved at være medlem af ISO Dyrlægen
  • Ønsker glade patienter, hvorfor vi er certificeret Cat Friendly Clinic, og hele teamet har fokus på hundevenlig klinik
  • Har gode kollegiale relationer gennem et velfungerende vagtsamarbejde og VetFællesskabet
  • Er gode til at dyrke det sociale og hjælpe hinanden i hverdagen.

På den personlige side lægger vi vægt på, at du er selvkørende, har en struktureret arbejdsmetode og har en serviceminded indstilling over for kunderne. Du brænder for dit fag og har let ved at samarbejde. Derudover har du en positiv og løsningsorienteret indgangsvinkel, som du sætter i spil, når der opstår noget uforudset.

Vi vil rigtig gerne finde den rigtige person - derfor er vi fleksible omkring arbejdstid, men forestiller os 30-37 timer/uge samt deltagelse i vagtordning med 1-2 vagter pr. måned.
Tiltrædelsestidspunkt kan vi aftale, så det passer os begge.

Hvis ovenstående lyder som noget for dig, så er det bare til tasterne og send en ansøgning til: job@bygholm-dyr.dk

Vil du vide mere om stillingen eller om, hvem vi er, så kan du se mere på www.bygholm-dyr.dk eller ring/skriv til direktør Heidi Spåbæk, mobil: 2980 9455 eller mail: HS@bygholm-dyr.dk

Ansøgningsfrist: 20. april 2023. Samtaler afholdes i takt med ansøgningerne kommer ind.