Gå til sidens indhold
Jobopslag

Dyrlæge søges til Aabenraa og Tønder Dyrehospitaler

VETgruppen søger en dyrlæge til vores Dyrehospitaler i Sønderjylland med erfaring i at arbejde på en smådyrsklinik og med ambitioner omkring faglig udvikling.

Stillingen er på fuld tid med vagter på A-kontrakt og er ikke tidsbegrænset.

VETgruppen er en landsdækkende kæde af dyreklinikker og -hospitaler, og vi bygger på tryghed for klienterne, som sikres via faglig kvalitet, omsorg for patient og klient fordi vi har dyrenes sundhed som vores primære fokus, og nærhed fordi vi ønsker at være tæt på vores klienter og patienter med lokale klinikker.

Vi har egen uddannelsesafdeling – CampusVET – som sikrer et bredt kvalitetsudbud af uddannelser til såvel dyrlæger som veterinærsygeplejersker.

Stillingen

Du bliver en del af vores team på 4 dyrlæger og 4 veterinærsygeplejersker. Vi er 2 veletablerede dyrehospitaler med god kvalitet og godt kundeunderlag, og du vil blive en del af et team, som samarbejder godt om at pleje og behandle patienter, og dermed giver kunderne den bedste oplevelse under deres besøg hos os.

Hospitalerne

Vi fokuserer alene på almen smådyrspraksis, og er meget veludstyrede, med ultralyd, blodanalyse og tandplejeudstyr.  Hospitalerne har rummelige, velfungerende og centralt beliggende lokaler.

Uddannelse

I forbindelse med ansættelsen i Aabenraa/Tønder Dyrehospitaler forventes det, at du fokuserer på at dygtiggøre dig som dyrlæge via kurser og eventuel uddannelse i et speciale. I VETgruppen har du mulighed for at fordybe dig i et fagligt område, som du synes er spændende, samtidig med at hospitalerne bliver endnu mere relevante for henvisninger og direkte kunder.

Vi forventer, at du er:

  • Uddannet dyrlæge
  • Har erfaring fra anden dyreklinik, eventuelt under studie
  • Er fagligt nysgerrig, og eventuelt et speciale som du ønsker at udvikle.

Vi kan tilbyde dig:

  • En spændende arbejdsplads og fleksibel i stor udvikling
  • Mulighed for at kunne tilrettelægge dit eget arbejde
  • Individuelle efteruddannelsesplaner til alle fastansatte.

Tiltrædelse straks.

Send din ansøgning til torsten.aabenraa@vetgruppen.dk hurtigst muligt inden 1. august 2020

Spørgsmål vedr. stillingen kan stilles til Klinikleder Torsten Hansen, på tlf. 23 25 63 57