Dyrlægehuset Aulum er en lokal klinik beliggende centralt mellem Herning og Holstebro og med motorvejen næsten lige uden for døren.
Vi søger en dyrlæge, som vil være en del af en hverdag, hvor der til tider er ret travlt, men hvor vi i høj grad prioriterer en humørfyldt hverdag. Vi hjælper alle sammen hinanden og derfor skal du ikke være bange for selv at tage telefonen eller for hurtigt at svinge støvsugeren, hvis det trænger.
Mange af vores klienter har været med os, siden vi åbnede i 2016, og vi holder af dem alle sammen på godt og ondt. Vi forventer derfor også, at du er typen som kan rumme de mange forskellige personligheder, der kommer forbi klinikken hver dag.
Vi vægter professionalisme, empati og godt humør lige højt, og derfor er manglende erfaring ikke nogen hindring for at søge – vi er mere interesserede i, om du passer ind i klinikkens profil.
Stillingen vil som udgangspunkt være 30-37 timer og er vagtfri.
Stillingen ønskes besat pr. 1/12 og samtaler afholdes løbende.
For yderligere information kontakt Anne-Marie Frederiksen på tlf 7370 9910.
Ansøgninger sendes til annemarie@dh-aulum.dk