Gå til sidens indhold
Jobopslag

Guldborgsund Dyrehospital søger smådyrsdyrlæge til fastansættelse

Vi søger en dyrlæge med interesse i familiedyrspraksis.

Hvem er vi:

Guldborgsund Dyrehospital består at to klinikker. Vores hovedafdeling i Nykøbing F og vores satellit klinik i Nørre Alslev.

Guldborgsund Dyrehospital arbejder udelukkende med mindre husdyr, specielt hunde, katte, kaniner og gnavere. Vi har en travl hverdag med mange spændende patienter og meget venlige og loyale klienter. Vi har digital røntgen, CT-scanner, ultralydsscanner, tandrøntgen, inhalationsanæstesi, in house blodanalyse-apparat og hvad der ellers måtte høre en moderne smådyrsklinik til.

Vores team består af 5 dyrlæger, 5 klinikassistenter, og 2 elever.

Hvad mangler vi:

Vi søger en dyrlæge med interesse i familiedyrspraksis. Stillingen er som udgangspunkt på 27 timer, dette kan dog godt reguleres op. Derudover er der, hvis man ønsker det, én ugentlig aftenvagt + en weekendvagt hver 6 uge.

Hvorfor skal du vælge os?

Vi ved godt, der er rift om din arbejdskraft, så hvorfor skal du vælge os:

Vi kan tilbyde en spændende og udfordrende hverdag.

Vi lægger vægt på et godt og fagligt arbejdsmiljø med god kollegial sparring.

Du får verdens sjoveste kollegaer (ihverfald ifølge os selv), de sødeste klienter og blødeste patienter.

Vi har den fineste vandudsigt og så har vi is i fryseren hele sommeren.

Tiltrædelse snarest.

Ansøgningen sendes på mail: dindyrlaege@guldborgsund-dyrehospital.dk – ”Att.: Sofie”.

For mere info eller for et besøg på vores klinik er du meget velkommen til at ringe til Sofie Munk Hansen på telefon 22151163, i hverdagene mellem kl. 8.00-16.30. 

Du kan også besøge vores hjemmeside https://guldborgsund-dyrehospital.dk/.

Guldborgsund, Foto