Vi er en travl smådyrsklinik i udkanten af Odense, og vi er lige nu 5 dyrlæger, 4 VSP'ere og 3 elever.
Vi er en veludstyret klinik med fuldt Idexx laboratorie, Lifetest og Speedreader. Ny ultralydsscanner, digital røntgen og tandrøntgen samt 3 arbejdsstationer med narkose. Desuden arbejder vi en del med adfærd og adfærdsbehandling. Vi har en VSP, der er uddannet hundemassør og som også laver kraniosacralterapi, samt en dyrlæge, der er uddannet kiropraktor.
Vi lægger stor vægt på, at der er en god kontakt til vores klienter og patienter og har et stort fokus på, at det skal være en rar oplevelse at komme på klinikken.
Samtidigt har vi det sidste år arbejdet meget med arbejdsglæde og på at få vores travle hverdag til at fungere så godt som muligt, så det rent faktisk ER en glæde at gå på arbejde.
Vi søger en dyrlæge, der har erfaring og interesse for udredning af medicinske patienter, scanning og røntgendiagnostik - foruden det almindelige forfaldende klinikarbejde.
Stillingen vil være 32-37 timer/uge. Der er ingen vagtforpligtelse. Tiltrædelse 1. december 2023 eller snarest derefter.
Du kan se mere på www.hojbydyreklinik.dk eller www.facebook.com/hojbydyreklinik. Du er også velkommen til at ringe til klinikken 6595 8003 og spørge efter Jens Willer.
Ansøgningsfristen er d. 1. november 2023, men vi tager løbende ansøgere ind til samtale - så send gerne din ansøgning allerede nu til info@hojbydyreklinik.dk
Vi glæder os til at høre fra dig.