Gå til sidens indhold
Jobopslag

Dyrlæge og potentiel medejer søges til Sønderjysk Kvægpraksis

Har du lyst til at arbejde med kvæg og dygtige landmænd, og drømmer du måske om at blive medejer af en veldrevet og sund virksomhed - så har vi jobbet til dig!

Vi søger en udadvendt og smilende dyrlæge, som passer ind i hverdagen med landmænd, køer og kollegaer. Du vil blive en del af et stærkt, socialt og specialiseret kvægfagligt team, hvor sparring prioriteres af alle.

Dit arbejde vil bestå af rådgivningsbesøg og akutarbejde. Stillingen er 37 timer pr. uge, andet kan aftales. Herudover vil du indgå i en 7-skiftet vagtordning i eget praksisområde.

I Sønderjysk Kvægpraksis servicerer vi kvæg og mindre drøvtyggere. Vi er 8 dyrlæger med udgangspunkt fra Løgumkloster. Vi er aktive medlemmer af Dyrlæger & Ko, hvilket giver os adgang til de nyeste IT-værktøjer, kurser og faglige møder. Der afsættes tid til deltagelse i kurser og projekter. Vi vægter faglighed og kvalitet højt. Det er vigtigt for os, at vores kunder får en professionel og værdiskabende betjening.

Vi er en udviklingsorienteret praksis med fokus på gode personaleforhold og balance mellem arbejde og privatliv.

Har du lyst til at høre mere, kan du kontakte Anne Juul på 30 52 78 07.

Ansøgning og CV sendes til aju@sjk-praksis.dk Ansøgningsfristen er onsdag d. 4. oktober, samtaler vil blive afholdt løbende. Alle henvendelser og ansøgninger bliver behandlet fortroligt.