Gå til sidens indhold
Jobopslag

Stort moderne regionalt dyrehospital søger dyrlæge

AniCura Varde Dyrehospital er et stort moderne regionalt dyrehospital i rivende udvikling. Vi oplever en fortsat stigende tilgang af patienter, og vi har derfor behov for at udvide vores team, som på nuværende tidspunkt består af 12 dyrlæger, 18 veterinærsygeplejersker og 9 andet personale.

Hvem er vi?

Vi dækker et bredt udvalg af fagområder – herunder ortopædi, intern medicin, dermatologi, cardiologi, reproduktion og meget mere. Vi fungerer både som egen praksis og henvisningshospital.

Vi er en del af AniCuras landsdækkende vagttelefon 1819 og har derfor vagt alle ugens dage. Du vil indgå i vagtteamet på lige fod med dine kollegaer. Vi vægter faglighed højt, hvilket betyder, at du bliver en del af et dyrlægeteam med høje faglige kompetencer, som du altid kan drøfte dine patienter med.

Vi tilbyder

Vi tilbyder et arbejde på et dyrehospital i udvikling. Der vil være rig mulighed for personlig faglig videreudvikling, både i form af stor faglig sparring, men også i form af mulighed for efteruddannelse i både ind- og udland. Den tilfredse medarbejder er meget vigtig for os, og du vil derfor opleve en inddragende ledelsesstil, hvor enhver medarbejder føler sig både set og hørt i hverdagen.

Vi tror desuden på den sociale arbejdsplads, og du vil flere gange årligt kunne opleve sociale tiltag og arrangementer.

Vi søger en dyrlæge til en stilling på 30 - 37 timer.

Interesse i akutte patienter og intern medicin vil være en fordel, men andre interesseområder er velkomne. Stillingen kan tiltrædes fra den 1. september eller herefter.

Hvis du kan se dig selv som en del af vores team, eller har du yderligere spørgsmål, bedes du kontakte dyrlæge Thorsten Thude på tlf.: 88 444 222 eller mail thorsten.thude@anicura.dk

Ansøgningsfrist: fredag den 30. juli 2021 og samtaler afholdes løbende.

Du kan læse mere om os på vores hjemmeside og på vores Facebook.

Vi glæder os til at høre fra dig.