Hvem er vi?
Valby Dyrehospital er et stort og moderne dyrehospital beliggende i Valby i København. Vi er ejet af VetGruppen, som er en sammenslutning af lokale dyreklinikker og hospitaler, der alle arbejder sammen om at sikre de bedste forudsætninger for dyrs sundhed. Vores kompetencer favner bredt, og vi får henvisninger fra hele Sjælland. Vi har døgnåbent, og der er altid en dyrlæge på vagt uden for normal åbningstid.
Vi er et team bestående af 1 klinikleder, 13 dyrlæger, 6 veterinærsygeplejersker, 8 veterinærsygeplejerskeelever, 17 dyrlægestuderende og 3 værter.
Hospitalet råder over et komplet in-house laboratorie, ultralydsscannere samt digital røntgen.
Hvad søger vi?
Vi søger en dyrlæge med minimum 1-2 års erfaring fra smådyrspraksis – gerne fra et større dansk eller svensk dyrehospital.
Du behøver ikke have et målrettet speciale, men vi ønsker gerne en dyrlæge med interesse og erfaring indenfor intern medicin. Desuden har vi et stort ønske om at du på sigt har ambitioner om specialisering indenfor ét eller flere fagfelter, heriblandt fagfeltet intern medicin.
En stor del af vores patienter er enten henvisningspatienter eller vagtpatienter. Samarbejdet med vores henvisende kollegaer prioriteres derfor højt og du skal være klar til at kommunikere mundtligt og skriftligt på et højt fagligt niveau med dyrlæger fra andre klinikker. Foruden det faglige, vægtes fællesskabet højt. Vi forventer derfor, at du som et nyt medlem af teamet, er positiv, omstillingsparat samt et omsorgsfuldt menneske.
Hvad kan vi tilbyde?
En 32-37 timers spændende stilling på et veludstyret dyrehospital. Vi er et stort team, der spænder bredt fagligt, hvilket giver både tryghed og god plads til faglig sparring, som prioriteres højt.
Hvem er du?
Vi forventer at du er fagligt erfaren og ambitiøs samt at du prioriterer kommunikation af vores diagnostiske og behandlingsmæssige tilbud til klienterne. Tidligere erfaring med vagt-, og skadestuearbejde vægtes derfor højt.
Du kan arbejde selvstændigt i dit arbejde, men er i stand til at indgå i et team af flere dyrlæger, dyrlægestuderende og veterinærsygeplejersker.
Du trives i det medicinske arbejde og spændingen i en varierende hverdag. Du kan derudover holde hovedet koldt i travle situationer. Du er ærlig i forhold til dine kliniske kompetencer og er ikke bange for at bede en kollega om hjælp.
Løn:
Efter kvalifikationer og aftale.
Tiltrædelse:
Snarest muligt, men vi venter gerne på den rigtige kandidat.
Samtaler:
Samtaler afholdes løbende.
Spørgsmål til stilling:
Klinikleder Mette Bomhold, e-mail: Mtb.valby@vetgruppen.dk
Souschef Line Holm, e-mail: Line.valby@vetgruppen.dk
Tlf.: 8181 7781.