AC: Forebyggelse bør fylde mere i indsats for bedre arbejdsmiljø
Forebyggelse af arbejdsmiljøproblemer virker og fører til, at der er væsentligt mindre stress blandt medarbejderne. Det fastslår en ny arbejdsmiljøundersøgelse fra Akademikerne. Alligevel er det kun 28 % af akademikere, der oplever, at deres arbejdsplads prioriterer arbejdsmiljøet højt.
Et løft af arbejdsmiljøet kræver både et konstant fokus på arbejdspladserne og politisk. Skal vi sikre en god udvikling, er der behov for, at der bliver ved med at blive sat yderligere ind. Det konkluderer en undersøgelse om arbejdsmiljøet blandt akademikere på de danske arbejdspladser, som Akademikerne netop har fået udarbejdet.
Undersøgelsen baserer sig på tal fra Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø og omfatter alle Akademikernes 27 medlemsorganisationer.
Undersøgelsen viser, at for en stor del (88 %) er arbejdet eller arbejdet i kombination med privatlivet den vigtigste kilde til stress. Samtidig kommer det frem i undersøgelsen, at arbejdspladser, der satser på forebyggelse, står stærkere i at bekæmpe udfordringer med stress blandt medarbejderne. De akademikere, der arbejder på arbejdspladser, der prioriterer forebyggelse af arbejdsmiljøproblemer højt, er væsentligt mindre stressede end andre akademikere.
Resultatet viser samtidig, at der er lang vej endnu for at nå i mål med, at alle medarbejdere får gavn af disse fordele. Kun knap en tredjedel af alle akademikere svarer, at de arbejder på en arbejdsplads, hvor forebyggelse af arbejdsmiljøproblemer prioriteres.
Arbejdsliv uden grænser
Undersøgelsen viser, at det ikke kun er i forhold til stress, at det er vigtigt at have fokus på de vilkår, der gør sig gældende. Der er mange faktorer, der spiller ind. Fx oplever mange et højt arbejdspres, arbejdsintensitet og har et grænseløst arbejdsliv. 74 % svarer, at det altid eller ofte er nødvendigt at holde et højt arbejdstempo, og mere end hver femte oplever, at de sjældent eller aldrig har tid nok til arbejdsopgaverne. Tæt på hver anden (49 %) står altid eller ofte til rådighed uden for normal arbejdstid, og 35 % angiver, at det ofte er nødvendigt at arbejde over.
I undersøgelsen kommer det ligeledes frem, at kvaliteten af ledelse opleves forskelligt. 56 % angiver, at de kun sommetider, sjældent eller aldrig får den nødvendige feedback fra nærmeste leder, og 57 % angiver, at den nærmeste leder kun sommetider, sjældent eller aldrig tager sig tid til at engagere sig i deres faglige udvikling.
Undersøgelsens hovedresultater
Arbejdspladsernes prioritering af arbejdsmiljø
- Kun knap hver tredje akademiker (28 %) arbejder på en arbejdsplads, hvor forebyggelse af arbejdsmiljøproblemer prioriteres højt.
- Akademikere, der arbejder på en arbejdsplads, som i høj grad prioriterer forebyggelsen af arbejdsmiljøproblemer, er statistisk signifikant mindre stressede end andre akademikere.
Stress
- 40 % svarer, at de hele tiden, ofte eller sommetider har været stressede de sidste 14 dage. Samlet set svarer 88 %, at arbejdet eller arbejdet i kombination med privatlivet er den vigtigste kilde til stress, mens 12 % svarer, at det alene er privatlivet, der er kilde til stress.
Jobusikkerhed
- Hver fjerde akademiker er enten i meget høj, høj eller nogen grad bekymrede for at blive arbejdsløse. Mere end hver 7. akademiker frygter at blive forflyttet til et andet arbejde. Signifikansanalyser viser, at akademikere, der frygter forflyttelse og arbejdsløshed er signifikant mere stressede.
Rolleklarhed
- Hver femte akademiker oplever altid eller ofte, at der bliver stillet modsatrettede krav til dem i arbejdet.
Kvantitative krav og grænseløst arbejde - Akademikerne har statistisk signifikant højere kvantitative krav og mere grænseløst arbejde end den øvrige lønmodtagergruppe.
- For 74 % er det altid eller ofte nødvendigt at holde et højt arbejdstempo, og mere end hver femte akademiker har sjældent eller aldrig tid nok til arbejdsopgaverne.
- Akademikere, der skal holde et højt arbejdstempo, og akademikere, der sjældent har tid nok til opgaverne, er signifikant mere stressede end den øvrige akademikergruppe.
- I alt 49 % er altid eller ofte til rådighed uden for normal arbejdstid, og 35 % svarer, at det ofte er nødvendigt at arbejde over.
Konflikter mellem arbejde og privatliv
- Akademikerne har større udfordringer med konflikter mellem arbejde og privatliv end den øvrige lønmodtagergruppe.
- Næsten hver fjerde (24 %) oplever altid eller ofte, at arbejdet tager så meget energi, at det går ud over privatlivet, mens næsten hver femte (19 %) altid eller ofte oplever, at arbejdet tager så meget tid, at det går ud over privatlivet.
Ledelseskvalitet
- Knap 8 ud af 10 akademikere oplever, at de altid eller ofte har de nødvendige beføjelser i forhold til det ansvar, de har i arbejdet, og lige under halvdelen (48 %) svarer, at den nærmeste leder altid eller ofte involverer dem i tilrettelæggelsen af deres arbejde.
- Næsten 7 ud af 10 akademikerne har god tillid til ledelsens udmeldinger.
- I alt 56 % får kun sommetider, sjældent eller aldrig den nødvendige feedback fra nærmeste leder.
- 57 % svarer, at den nærmeste leder kun sommetider, sjældent eller aldrig tager sig tid til at engagere sig i deres faglige udvikling.
- I alt 4 ud af 10 får kun sommertider, sjældent eller aldrig den nødvendige hjælp og støtte, de har brug for, fra nærmeste leder.
Engagement og mening
- En stor del har en høj grad af engagement og mening i arbejdet. Flere end 3 ud af 4 svarer, at arbejdet i høj eller meget høj grad er vigtigt for dem (ud over indkomsten).
Kilde: Akademikernes Arbejdsmiljø.