Danske forskere udelukket fra at søge EU-midler til husdyrsundhed og velfærd
EU’s partnerskab for husdyrsundhed og velfærd, der er en del af EU's store rammeprogram for forskning og innovation, Horizon Europe, giver forskere fra en række europæiske lande muligheden for at ansøge om midler til projekter vedrørende dyretransporter og virus fra dyr. Desværre har Danmarks Innovationsfond, der uddeler statslige midler til forskning og innovation, besluttet sig for at trække støtten til partnerskabet.
Det står klart efter Danmarks Innovationsfond d. 7. juli valgte at stoppe sit engagement i EU’s partnerskab for husdyrsundhed og dyrevelfærd i perioden fra 2024 – 2026, hvorefter det kan genforhandles. Eftersom ansøgning om midler kræver at der indgår en dansk bevillingsgiver i partnerskabet, betyder det desværre at danske forskere, som stort set de eneste i Vesteuropa, nu er udelukket fra at ansøge om midler til deres forskning.
-
Hvad er Horizon Europe?
Horizon Europe er det niende rammeprogram for forskning og innovation fra Den Europæiske Union. Det er en flerårig finansieringsordning, der har til formål at fremme videnskabelig forskning, teknologisk udvikling og innovation i EU-landene. Programmet blev lanceret i 2021 og løber frem til 2027.
Horizon Europe er opdelt i tre hovedsøjler, som hver fokuserer på forskellige aspekter af forskning og innovation:
Søjle 1 - Fremragende videnskab: Denne pille sigter mod at styrke den grundlæggende forskning i EU og fremme videnskabelig fremragende. Det inkluderer finansiering af individuelle forskerprojekter, mobilitetsprogrammer, støtte til forskningsinfrastruktur og fremme af talentudvikling inden for forskning.
Søjle 2 - Globale udfordringer og europæiske industrielle konkurrenceevne: Denne pille fokuserer på at tackle globale udfordringer såsom klimaændringer, sundhed, digitalisering, sikkerhed, energi og mobilitet. Målet er at fremme innovativ forskning og teknologisk udvikling, der kan løse samfundets største udfordringer og styrke Europas konkurrenceevne på verdensmarkedet.
Søjle 3 - Åbent videnskab: Denne pille fremmer principperne om åben videnskab og åben adgang til forskningsresultater. Det inkluderer finansiering af aktiviteter, der fremmer deling og udveksling af forskningsdata og resultater samt støtte til forskningssamarbejde på tværs af landegrænser.
Det er en beslutning, der vækker både undren og ærgrelse hos Dyrlægeforeningens formand, Hanne Knude Palshof.
- Der er naturligvis altid kamp om fondenes penge, men i det her tilfælde synes jeg at prioriteringen er helt gal. Dyretransporter og dyrevelfærd er områder, hvor danske forskere kan bidrage med ekspertise, især i forbindelse med EU's planlagte revidering af dyrevelfærdslovgivningen. Med Danmark som foregangsland inden for disse områder mener forskerne, at der er et stort behov for dansk deltagelse i partnerskabet, udtaler hun og fortsætter:
- Beslutningen har også en veterinærfaglig dimension. Med intensivt dyrehold i Danmark øges risikoen for smitsomme sygdomme som højpatogen Danske forskeres engagement i partnerskabet kunne bidrage til bedre overvågning og forståelse af sådanne trusler og potentielt give løsninger, der kunne tilpasses danske forhold og deles med resten af verden.
Et godt eksempel på en sådan trussel er netop fugleinfluenza, som hidtil har været en sygdom med "sæsoner" – altså med forskellige virusstammer i hver sæson i hele Europa. I løbet af de sidste par år har det dog ændret sig, og der har ikke været den "normale" pause uden udbrud, og der er er observeret at det, der skulle være "forrige" sæsons stamme, er forblevet aktiv i både DK og andre steder i Europa, hvorfor man nu er begyndt at have betragtningen at fugleinfluenza tilsyneladende ikke længere har sæsoner, men nu nærmere har en permanent, eller endemisk, forekomst. Dette lægger et kæmpestort pres på den måde hvormed hele verden har håndteret udbrud hidtil med basis i en nul-tolerance, og der er derfor et presserende behov for viden i forhold til ændring af kontrolstrategi og overvågning.
Beslutningen undrer ligeledes de danske universiteter, der beskæftiger sig med husdyrvidenskab. Birgit Nørrung, institutleder for Veterinær- og Husdyrvidenskab på Københavns Universitet, og Charlotte Lauridsen, institutleder for Husdyr- og Veterinærvidenskab på Aarhus Universitet udtrykker overfor dagbladet Information en lignende bekymring og frustration over, at danske forskere vil gå glip af EU-midler, som kunne have været en væsentlig støtte til forskning i blandt andet zoonotiske infektioner - sygdomme, der potentielt kan overføres fra dyr til mennesker.
I samme artikel udtaler Jan Tind Sørensen, der er professor ved Institut for Husdyr- og Veterinærvidenskab på Aarhus Universitet, at beslutningen kan skyldes en forskydning af prioriteringer i retning af grøn omstilling, men påpeger samtidig at forskning i dyrevelfærd stadig er afgørende for at opnå bæredygtighed inden for landbrugssektoren.
Hvad er Danmarks Innovationsfond?
Danmarks Innovationsfond, også kendt som Innovationsfonden, er en dansk statslig organisation, der blev etableret i 2014. Fondens primære formål er at støtte forskning, innovation og udvikling i Danmark ved at finansiere projekter og aktiviteter der fremmer samarbejde mellem forskere, virksomheder og offentlige institutioner med det formål at skabe ny viden, teknologier og løsninger, der kan bidrage til at forbedre samfundet og styrke dansk erhvervsliv.
Og den betragtning er Hanne Knude Palshof enig i:
- Dyrevelfærd er og bliver en væsentlig del af klimadagsordenen. At kunne producere animalske produkter sikkert, effektivt og med mindst muligt spild, gør immervæk en stor forskel i klimaregnskabet, slår hun fast.
Hun uddyber også:
- Flere af de grønne tiltag indenfor husdyrproduktion fokuserer på ændringer i foderet, for derigennem at udlede mindre metan. Problemet er bare, at der ikke er forsket ret meget i, hvordan det påvirker dyrenes velfærd og sundhed – og det er forskning som det, danske forskere nu får sværere ved at søge midler til.
Det er fortsat uklart, om Innovationsfonden vil støtte partnerskabet på et senere tidspunkt, men dyrlægeforeningen mener, at hvis man ikke deltager fra begyndelsen, vil danske forskere have mindre indflydelse på fremtidige forskningsprojekter. De, og det danske samfund, vil derved de facto fratages muligheden for at være med forkant af udviklingen, som vi ellers har en lang tradition for at være – eksempelvis ifm. brug af antibiotika med både Vetstat, CHR, forbuddet mod at tjene på medicin og i mange andre tilfælde.
Hanne Knude Palshof afslutter:
- Konsekvenserne af fraværet af danske forskere i Partnerskabet for husdyrsundhed og velfærd kan være omfattende for både den veterinærfaglige forskning, dyrevelfærd og den folkesundhed, der er afhængig af omhyggelig overvågning og forståelse af dyresygdomme og deres mulige overførsel til mennesker – set i lyset af den pandemi, vi netop har været igennem, er det virkelig et uforståeligt valg, Innovationsfonden har truffet.