DDD: Mere kontrol løser ikke problemerne alene

Tal fra Fødevarestyrelsens nye Dyrevelfærdsrapport viser, at i cirka hver tredje grise- eller kvægbesætning, som Fødevarestyrelsen kontrollerede sidste år, blev reglerne for dyrevelfærd overtrådt og resulterede i indskærpelser.

De fleste sanktioner er givet, fordi dyrene ikke er blevet behandlet forsvarligt, hvis de er kommet til skade eller er syge.

Formanden for Den Danske Dyrlægeforening, Hanne Knude Palshof, er ikke overrasket over resultatet.

- Det er landmanden og hans medarbejdere, der har ansvaret for at føre tilsyn med og håndtere dyrene til dagligt, men desværre er der stadig landmænd, som ikke har tilstrækkelig fokus på håndteringen af syge dyr og rettidig aflivning. Besætningsdyrlægerne er løbende i dialog med landmændene om dette. Men nogle af besætningerne kommer vi måske kun i 6 gange årligt, og derved mister vi momentum i rådgivning og uddannelse af besætningens medarbejdere.

Hanne Knude Palshof understreger, at besætningsdyrlægerne møder mange dygtige medarbejdere i staldene, men mange steder er der stor udskiftning. Det betyder, at oplæring af nye medarbejdere er en konstant og meget vigtig opgave, fordi der er rigtig mange regler, man skal kende og vedvarende huske.

- Vi oplever, at det kan være kimen til problemet – både manglende uddannelse, og at der går lang tid mellem rådgivningsbesøgene, siger Hanne Knude Palshof.

Gør kontrollen mere målrettet

I velfærdsrapporten er der også indskærpelser for mangelfulde optegnelser over dyrenes medicinforbrug eller manglende dokumentation for de lovpligtige dyrlægebesøg.

- Desværre oplever vi, at mange hobbybesætninger ikke er klar over, at de skal have et årligt besøg af en dyrlæge. Mange gange kan et sådant besøg sikre, at dyrene opstaldes og behandles korrekt, siger Hanne Knude Palshof.

Som en løsning af problemerne med mangelfuld dokumentation ser Den Danske Dyrlægeforening gerne, at kontrollen i højere grad er målrettet de besætninger, der med stor sandsynlighed har velfærdsproblemer som fx øget dødelighed og højt antibiotikaforbrug.

- Både landmænd og dyrlæger skal sikre, at medicin bruges ansvarligt. Som dyrlæger skal vi være meget opmærksomme på at være præcise og korrekte i vores medicinanvisninger. Vi skal også sikre, at landmændene er bevidste om, at dyrlægen skal kontaktes, hvis anvist medicin ikke virker efter hensigten, siger Hanne Knude Palshof.

Løsninger skal findes i det daglige samarbejde

For at få overtrædelsesprocenten ned har Fødevarestyrelsen bebudet, at fra 1. august 2021 stiger antallet af kontrolbesøg fra fem procent til ti procent for både svine- og kvægbesætninger. Samtidig vil fødevareministeren indlede en dialog med erhvervet.

- DDD stiller sig gerne til rådighed. Vi ønsker at finde løsninger sammen med erhvervet og myndighederne – gerne i forbindelse med forhandlingerne om veterinærforlig IV, som vi forventer, er på trapperne, siger Hanne Knude Palshof og tilføjer:

- Kontrollen skal naturligvis være af en sådan karakter, at det motiverer landmænd og dyrlæger til at leve op til reglerne. Men det skulle gerne være det daglige samarbejde mellem dyreholderen og dyrlægen, som er fundamentet for forsvarlig brug af antibiotika og god dyrevelfærd i besætningerne.