DDD: Vi skal sikre, at dyr fortsat kan behandles med antibiotika
Den Danske Dyrlægeforening tager sammen med de øvrige medlemslande i den europæiske dyrlægeforening, FVE, afstand fra et alt for restriktivt EU-forbud mod brug af visse antibiotika til dyr. Hvis forslaget får flertal, kan det få store konsekvenser for behandlingen af dyr.
EU-Kommissionen har i længere tid arbejdet med et forslag til, hvilke antibiotika der skal reserveres til mennesker i fremtiden. Det sker som følge af, at der i 2019 blev vedtaget en ny EU-veterinærlægemiddelforordning (2019/6).
I midten af juli 2021 forkastede EU-Parlamentets Udvalg for Miljø, Folkesundhed og Fødevaresikkerhed (ENVI) imidlertid Kommissionens udkast til den retsakt, som ellers fik opbakning fra de veterinære organisationer via FVE (Federation og Veterinarians of Europe), og som skal sikre, at infektioner hos dyr fortsat kan behandles, og god dyrevelfærd sikres under hensyn til menneskers sundhed.
Også EMA (European Medicines Agency), OIE (World Organisation for Animal Health) og WHO (World Health Organisation) bakkede udkastet til retsakten op, som blev stemt ned af ENVI.
I stedet stemte ENVI for at arbejde videre med et alternativt forslag, der giver mulighed for endnu strengere reservation af visse lægemidler til behandling af mennesker fremfor dyr – blandt andet med henvisning til udvikling af antibiotikaresistens og risikoen for overførsel af resistens fra dyr til mennesker.
Konsekvenser for behandlingen af dyr
Som medlem af FVE sendte Dyrlægeforeningen og de øvrige medlemslande straks et brev til medlemmerne af EU-Parlamentet, hvor man gjorde opmærksom på konsekvenserne af de potentielt meget rigide regler, som blev foreslået.
FVE har blandt andet advokeret for, at man ikke bør fjerne kriterium C i det oprindelige udkast – det afsnit, der handler om antibiotika, der er vigtige for behandling af dyr, og som Den Europæiske Lægeforening har ønsket at slette.
Hvis beslutningen fra ENVI også finder et flertal i EU-Parlamentet som helhed, når der stemmes om det i midten af september, risikerer vi et forbud mod brug af visse lægemidler til produktionsdyr, herunder fluoroquinoloner, 3. og 4. generation cephalosporiner, polymyxiner og makrolider. Man frygter dog i dyrlægekredse, at forbuddet mod anvendelse ikke kun vil ramme produktionsdyr, men alle dyrearter, herunder også familiedyr.
FVE følger lovforslaget meget i tæt samarbejde med allierede partnere, ligesom man er i kontakt med Den Europæiske Lægeorganisation.
Målet for FVE er at dæmme op for alt for restriktiv lovgivning på området for anvendelse af antibiotika til dyr og sikre, at reglerne vedtages på baggrund af et solidt evidensgrundlag.
- Vi skal sikre, at dyr fortsat kan behandles med antibiotika, og vi skal samtidig undgå udvikling af antibiotikaresistens. Det er i denne sammenhæng vigtigt, at man forstår, at antibiotikaresistens ikke alene udvikles, fordi man anvender antibiotika i fødevareproducerende dyr, men at det i høj grad hænger sammen med, hvordan man bruger antibiotika, siger Hanne Knude Palshof, formand for Den Danske Dyrlægeforening.
- Den tilgang, som vi har lagt sammen med FVE i samarbejde med fx WHO og OIE, sætter netop sammenhængen i et One Health-perspektiv, hvor vi alle sammen – læger, dyrlæger og patienter – har et ansvar for at nedbringe antibiotikaresistens, så vi fortsat kan behandle både dyr og mennesker mod livstruende lidelser.
Lovforslag skal til afstemning i september
Den Danske Dyrlægeforening er informeret om, at der er kræfter i EU-Parlamentet, der arbejder for en mindre hård formulering, men det afgøres først endeligt ved en afstemning i EU-Parlamentet i midten af september.
Det tyske forbund for praktiserende dyrlæger (BPT) har som respons på situationen oprettet en landsindsamling, hvor dyreejere kan skrive under på en protestskrivelse mod den nye lovgivning. Protestskrivelsen skal efter planen overdrages til de tyske parlamentsmedlemmer forud for afstemningen i september.