Der er behov for flere sideløbende indsatser

Velfærdskontrollen i 2021 viste atter en gang, at det halter med dyrevelfærden i de danske grise- og kvægbesætninger. I næsten hver anden kvægbesætning var der overtrædelser af dyrevelfærdsreglerne og på tilsvarende vis i næsten hver tredje grisebesætning.

Langt de fleste indskærpelser i kalvebesætningerne blev givet, fordi fodring og vanding ikke opfyldte kalvenes fysiologiske behov, mens indskærpelserne i kvægbesætningerne rettede sig mod manglende optegnelser over medicinsk behandling, manglende dyrlægetilsyn og at syge og tilskadekomne dyr ikke fik den nødvendige pleje og behandling. Også procedurerne for klovbehandling og -beskæring manglede efterlevelse.

Både indskærpelser og politianmeldelser i grisebesætninger skyldtes primært, at syge eller tilskadekomne dyr ikke fik den fornødne pleje eller behandling.

- Det er uacceptabelt, at der fortsat er dyreejere, der ikke tager korrekt hånd om deres dyr, når de er syge. Syge og tilskadekomne dyr skal behandles tilstrækkeligt og forsvarligt og tilses af en dyrlæge, hvis de ikke umiddelbart kommer sig, fastslår formand for Den Danske Dyrlægeforening, Hanne Knude Palshof.

Hun imødeser derfor resultaterne af Fødevarestyrelsens kontrolkampagne med fokus på dette område hos grise, der sluttede i marts 2022.

DDD mener også, at det er stærkt bekymrede, at transporten af levende dyr blandt andet fra besætninger og samlesteder fortsat fører til mange sanktioner.

- I december 2018 indgik regeringen og DF en aftale med henblik på at styrke kontrollen med dyretransporter og med et håb om bedre regelefterlevelse og dermed bedre dyrevelfærd. Trods Fødevarestyrelsens prioriterede indsats af blandt andet transport af spædekalve, viser rapporten stadig udfordringer med manglende transportegnethed her og hos grisene, siger Hanne Knude Palshof.

Politiets kontrol af dyretransporter viser, at der er udfordringer med transport af heste, hvor 21 % af 208 kontrollerede danske transporter havde forseelser. Forseelserne bestod oftest af manglende dokumentation og godkendelser.

DDD er klar til dialog 

»Vi skal have vendt udviklingen én gang for alle«. Det udtaler fødevareminister Jacob Jensen som en reaktion på velfærdskontrollens resultater fra 2021. Og ministeren erkender selv, at det ikke bliver nogen nem opgave. Senest har ministeren i et brev henvendt sig til DDD for at bede om input til den kommende dyrevelfærdsindsats generelt.

- Det er en stor, men vigtig opgave at løfte dyrevelfærden, og det kræver flere sideløbende indsatser. Det er derfor glædeligt, at ministeren ønsker at inddrage relevante parter og drøfte konkrete løsninger i fællesskab, siger Hanne Knude Palshof.

DDD har ved adskillige lejligheder både på møder med politikere og erhvervet og i høringssvar peget på nogle områder, hvor der kan sættes ind for at løfte dyrevelfærden. I grisebesætningerne mener DDD fx, at der fortsat er behov for at se nærmere på belægningsgraden i grisestaldene og kuldstørrelserne. Begge dele påvirker pattegrisedødeligheden betydeligt. I kvægbesætninger er der brug for endnu mere fokus på klovsundhed og holdbarhed af dyrene generelt samt fokus på, hvordan medicin anvendes og registreres korrekt

Læs også: DDD: Dyrenes velfærd må ikke tilsidesættes 

DDD mener ligeledes, at der er behov for en intensiveret rådgivningsindsats i besætningerne målrettet håndteringen af syge og tilskadekomne dyr.

- De praktiserende dyrlæger spiller en central rolle som dyreejerens vigtigste rådgiver, men det er den ansvarlige og navnlig dennes medarbejdere, der har ansvaret for at føre tilsyn med og håndtere dyrene til daglig – derfor er det helt essentielt, at medarbejderne har kompetencerne til at træffe de rette beslutninger. Der er brug for højere uddannelseskrav for medarbejdere i blandt andet grise- og kvægbesætninger, for at sikre et kompetenceløft, siger formand for DDDs Faggruppe Kvæg, Helle Slot.  

DDD har tidligere foreslået, at alle medarbejdere, der arbejder med dyr, bør have et vist uddannelsesniveau i håndtering af dyr, herunder fodring, vanding, registrering af sygdom og håndtering af svage/syge dyr mv. DDD foreslår 4-8 ugers basisuddannelse, der blandt andet indeholder krav om praktik og teoriafsluttende test.

Når dyrlægen ikke er der

Den Danske Dyrlægeforening har længe været bekymret over manglende kontinuitet i dyrlægernes sundhedsrådgivning – især i besætninger, hvor der er konstateret problemer med dyrevelfærd og korrekt medicinanvendelse.

Som reglerne er i dag, er der kun krav om, at den praktiserende dyrlæge kommer i slagtegrisestalde seks gange (med max 63 dages mellemrum) om året. Når først dyrlægen har stillet en diagnose og anvist en behandling, overtager den ansvarlige for besætningen behandlingen. Det betyder, at dyreejeren og dennes medarbejdere er ansvarlige for at diagnosticere og igangsætte behandlinger for hyppige lidelser samt flytte syge dyr til sygestier, når dyrlægen ikke er der.

- Når vi ikke kommer regelmæssigt i besætningen, mister vi momentum i rådgivning og uddannelse af besætningens medarbejdere. Vi møder mange dygtige medarbejdere i staldene, men der er stor udskiftning af medarbejdere mange steder, hvilket vanskeliggør dyrlægens rådgivning – specielt når der går lang tid mellem rådgivningsbesøgene. Det giver risiko for alvorlige konsekvenser for sundhed og dyrevelfærd, hvilket Fødevarestyrelsens kontrolresultater desværre bekræfter, formand for DDDs Faggruppe Grise, John Haugegaard.

Derfor er det også et indsatsområde for DDD at sikre sundhedsrådgivningsbesøg i de produktionssystemer, der endnu ikke er omfattet af aftalerne, som fx slagtekyllinger eller æglæggere. Frekvensen af besøgene skal være optimal i forhold til at sikre god dyrevelfærd og sundhed.

Læs Dyrevelfærdsrapporten 2021