Dyrlægeforeningen: Loven tillader en grisesti, som ingen grise vil være i

Som dyrlæger er vores fornemmeste opgave at sikre dyrenes sundhed, herunder dyrevelfærd. Vi arbejder hårdt for at udøve det hverv, vi er betroet ved lov, og bidrager til, at love og regler, som er fastsat for at beskytte dyrene, overholdes. Men ligger vi under for en urimelig præmis? Er lovgivningen i sig selv utilstrækkelig? Det er den triste realitet, dyrlæger i stigende grad konfronteres med i den danske griseproduktion.

Gældende lovgivning for griseproduktion er for lempelig og begrænser dyrlægernes muligheder for at øge sundhedstilstanden og forbedre dyrevelfærden i de danske stalde. Dette udgør et stort problem for dyrene – og for vores faglige stolthed.

Grisestien er ikke for grise

Praktiserende dyrlæger besøger grisestalde for at sikre, at sundheden for dyrene er i orden, og myndighederne udfører kontroller blandt andet baseret på de udpegede indsatsområder. Men selv når reglerne følges til punkt og prikke, mener vi ikke, at dyrevelfærden er tilfredsstillende. Det danske landbrugseventyr har taget en mindre glansfuld drejning ned ad en sti, som grisen ikke længere kender som sin egen.

Grise lever under forhold, som lovgivningen tillader, men som ikke imødekommer grisens basale behov. Som dyrlæge Lena Rangstrup-Christensen sagde så rammende i Information den 23. maj: »Den måde, grisene bliver holdt på, går imod alt det, som forskningen peger på, at en gris har behov for.« Det er for eksempel helt lovligt, at en gris på 100 kilo har 0,65 kvadratmeter at bevæge sig på, men det er langt fra nok plads til, at grisen kan udvise naturlig adfærd. Desuden tillader loven, at en enkelt pind kan fungere som rodemateriale for op til 18 grise, selv om forskning viser, at dette er utilstrækkeligt.

Den moderne grisesti er grundlæggende god nok, da den sikrer et godt klima, som kan styres. Og så skal der være rodemateriale (halm eller lignende) til rådighed, når nu grisene ikke kan gå frit og rode i jorden. Desværre er der mange eksempler på, at der fra myndighederne gives dispensation, så halm kan undlades, når der er smalle afløb, hvilket en del stalde stadig har. Det er ikke acceptabelt. Forskningen viser, at blot 400 gram daglig halm pr. gris er med til at stimulere deres naturlige adfærd, forebygge halebid og mavesår samt øge deres tilvækst.

Den nuværende lovgivning tillader at holde grise på alt for lidt plads til, at de kan udfolde sig. Vi ser gerne, at pladskravene øges på baggrund af forskning og erfaringer gjort fra andre lande – for eksempel Sverige og Finland.

Vi er som sådan ikke modstandere af stordrift, men skal det fungere, er der brug for meget strammere regulering.

De nødvendige forbedringer

Intensiveringen er blevet så markant, at grisene står for tæt sammen uden tilstrækkeligt med plads og rodemateriale, så stress og aggressioner blandt dyrene øges – og dermed også risikoen for skader.

De store kuld i griseproduktionen udgør også en væsentlig udfordring for både dyresundheden og -velfærden. Søer er genetisk avlet til at få for store kuld, hvilket resulterer i, at mange pattegrise dør kort efter, de kommer til verden. Skal vi som stolt landbrugsnation vænne os til det – eller skal vi vænnes af med det? Den Danske Dyrlægeforening mener det sidste. Det er ikke et problem, der alene løses ved at avle mere levedygtige pattegrise – søerne skal slet og ret føde mindre kuld.

For at forbedre dyrevelfærden er det nødvendigt med en række ændringer i lovgivningen. Vi foreslår at starte med følgende:

• Grise skal have mere plads og bedre rodemateriale, såsom halm, der skal være et krav i staldene 
• Bedre uddannelse af staldpersonale
• Søer bør have mulighed for at bevæge sig frit, især omkring faringen. Stierne skal være signifikant større
• Sygestier skal være indrettede efter lovgivningen og være placeret tæt på dyrets sædvanlige område for at minimere stress
• Kastration kunne og burde afskaffes ved i stedet at introducere vaccination mod ornelugt

Arbejdet for dyrevelfærd stopper aldrig

Bedre dyrevelfærd er et kontinuerligt arbejde, der hele tiden skal tilpasses ny viden og forskning. Vi skal hele tiden stræbe efter at forbedre forholdene for alle dyr. Politisk og forbrugermæssigt pres kan føre til forbedringer, men i sidste ende er det lovgivningen, der gør den helt store forskel og sikrer ordentlig dyrevelfærd for de millioner af grise, der produceres i Danmark. Det er en opgave, vi som samfund må tage på os, og vi i Den Danske Dyrlægeforening er klar til at bistå med al den viden og ekspertise, vi kan mønstre.

Tak til Information for at sætte fokus på forholdene i den danske griseproduktion – det har pustet til en ild, der længe har brændt blandt dyrlæger og fået grisenes velfærd helt frem i danskernes bevidsthed. Nu skal der smedes, mens jernet er varmt – for hvis griseproduktion skal være en del af fremtiden i dansk landbrug og erhvervsliv, kan den ikke fortsætte, som den er nu. Det skylder vi som samfund dyrene.