Eksportkontrol: DDD glæder sig over Fødevarestyrelsens anbefalinger til at fastholde den styrkede kontrol
Mere tid til at tjekke logbøger, skærpet kontrol med transportegnethed og flere indladningskontroller har styrket transportørernes regelefterlevelse ved eksport af grise. Det vurderer Fødevarestyrelsen, der i en ny evaluering anbefaler at videreføre kontroltiltagene, der har medført forbedringer for dyrevelfærden og embedsdyrlægernes arbejdsmiljø. DDD glæder sig over udmeldingen.
En politisk aftale indgået mellem VLAK-regeringen og DF i december 2018 har betydet, at der i dag er 50 procent mere tid per gris til syn for transportegnethed, og at der er ansat flere embedsdyrlæger til at varetage opgaverne.
Det har medført forbedringer af dyrevelfærden og embedsdyrlægernes arbejdsmiljø og er årsag til, at Fødevarestyrelsen som led i evalueringen af den politiske aftale fra 2018 nu anbefaler politikerne at fortsætte den skrappere kurs.
I Fødevarestyrelsens evalueringer er det blandt andet den konsekvente håndhævelse af todagesfristen for logbøger og krav om fremsendelse af ny logbog ved ændringer, der vurderes at have medført en forbedring i regelefterlevelsen og en bedre kontrol – men også den skærpede kontrol med transportegnethed, samt et øget antal indladningskontroller vægter tungt.
DDDs undersøgelse fra november 2019 blandt embedsdyrlæger om deres oplevelse af den styrkede eksportkontrol af grise er et væsentligt bidrag til Fødevarestyrelsens anbefalinger, der blandt andet inkluderer en anbefaling om, at de to dages kontroltid til logbøgerne fastholdes. Det glæder DDDs formand Hanne Knude Palshof.
- DDDs undersøgelse viser, at den styrkede kontrolindsats har haft en positiv virkning på kontrollens udførelse og kvalitet, især i forhold til logbogskontrollen. Det er derfor positivt, at Fødevarestyrelsen ønsker at fastholde af todagesfristen, det giver dyrlægerne bedre mulighed for at vurdere oplysningerne i logbogen, siger Hanne Knude Palshof.
Konkret viste DDDs undersøgelse, at der er sket en markant stigning fra 3 % til 44 % af dyrlægerne, som nu anser logbogen som retvisende på afgangsdagen, hvilket kan tilskrives den mere konsekvente håndhævelse af kravene til logbogen og det øgede antal indladningskontroller.
Det er især oplysninger om grisenes anslåede vægt, som giver anledning til forskel mellem logbogens oplysninger og de faktiske forhold.
I den forbindelse glæder Dyrlægeforeningen sig over, at embedsdyrlægerne fra 1. januar 2020 har fået mulighed for at beregne, hvorvidt arealkravet er overholdt ved brug af den såkaldte interpolationstabel – en løsning, som DDD har foreslået Fødevarestyrelsen. Ligeledes kan dyrlægerne påbyde af få udleveret vejesedler, hvis der er tvivl om, hvorvidt arealkravet er overholdt.
- Det er en klar forbedring af kontroludførelsen, siger DDD-formanden og understreger, at DDD på baggrund af den seneste undersøgelse har anmodet Fødevarestyrelsen om, at embedsdyrlægerne hurtigst muligt får hjemmel til at kontrollere vejesedler før og efter læsning på samlesteder.
Indladningskontrollen er blevet bedre
Ligesom DDDs undersøgelse peger Fødevarestyrelsens evaluering også på, at det øgede antal indladningskontroller har styrket transportørernes regelefterlevelse, og at en række overtrædelser med direkte negativ konsekvens for dyrevelfærden er blevet opdaget, hindret og sanktioneret, som det står i evalueringen.
Fødevarestyrelsen anfører, at det har medført en adfærdsændring hos transportørerne/chaufførerne, som nu i mange tilfælde selv på forhånd tjekker, om fx ventilation og vandingsanlæg virker, inden pålæsningen af grise igangsættes.
Fødevarestyrelsen anbefaler derfor også, at, antallet af indladningskontroller fortsætter uændret med 250 om måneden, fordi der fortsat ses en række overtrædelser med direkte negativ konsekvens for dyrevelfærden.
At forholdene i større omfang er i orden forud for kontrollen, letter naturligvis dyrlægernes arbejde på stedet. Men som DDDs undersøgelse også viste, er der fortsat brug for at forbedre indladningskontrollen. Embedsdyrlægerne peger på bedre oplæring og kalibrering af de kontroludførende dyrlæger og mere tid afsat til forberedelse af kontrollen.
DDD er glad for, at Fødevarestyrelsen anbefaler at fastholde det øgede antal kontroller, og håber, at politikerne ikke lader det blive et spørgsmål om økonomi.
- Som det er set tidligere, kan ressourcer kommer til at spænde ben for en anbefaling som denne, og det ville ikke kun gå ud over dyrevelfærden, men også dyrlægernes arbejdsmiljø – så vi holder naturligvis øje med, at det ikke sker, siger Ida Tingman Møller, formand for de Ansatte Dyrlægers Organisation.
Som foreslået af DDD kan kontrollen i højere grad risikobaseres. Dette vil fokusere indsatsen der, hvor der er behov, og på den måde sikre en bedre udnyttelse af ressourcerne. Fødevarestyrelsen tager stilling til dette i forbindelse med et nyt kontrolkoncept for det samlede dyretransportområde, hvor der også blive vurderet, hvorvidt der fortsat er behov for 250 indladningskontroller af grise om måneden. Ifølge Fødevarestyrelsens evaluering skal det afklares inden sommerferien 2020.
Positiv effekt af mere synstid
I DDDs undersøgelse fra november 2019 var embedsdyrlægerne enige om, at den ekstra synstid har bidraget positivt til deres muligheder for at syne grisene tilfredsstillende både på samlestederne og i eksportbesætningerne. Det samme lægger Fødevarestyrelsen vægt på i sin evaluering.
Fødevarestyrelsen vurderer, ligesom DDDs undersøgelse viser, at især antalsbegrænsningen ved fremdrivning af grisene har hjulpet på arbejdsvilkår omkring og kvaliteten af synet. Men evalueringen viser også, at der fortsat kan være udfordringer med synshastigheden på især samlestederne, når der anvendes to dyrlæger, da der i de tilfælde ikke er begrænsninger på, hvor mange grise der må drives frem ad gangen.
Flere embedsdyrlæger har endvidere bemærket, at de faste retningslinjer for fremdrivning i små hold har værnet dem mod pres fra branchen om at aflæsse grisene i et for højt tempo, skriver Fødevarestyrelsen i sin evaluering.
For at fjerne presset fra dyrlægerne anbefaler Fødevarestyrelsen, at der i udgangspunktet fortsat kun fremdrives 15 grise ad gangen ved transportegnethedssynet, hvor der foretages syn af kun én dyrlæge. Også den udmelding er DDD glad for:
- Det er rigtig godt, at Fødevarestyrelsen har fokus på dyrlægernes arbejdsvilkår i forbindelse med synet, siger Ida Tingman Møller. Det er ganske uacceptabelt, når erhvervet kan diktere forhold for dyrlægerne, der resulterer i et dårligt arbejdsmiljø. Vi har fra DDDs side også påpeget dette overfor Fødevarestyrelsen.
Kravet om syn af grisene fra begge sider vurderes også overordnet set at have højnet kvaliteten af kontrollen. Dog har det givet problemer, at grise er blevet tvunget frem og tilbage på rampen, hvis synet er foretaget af én dyrlæge, hvilket DDDs undersøgelse også viste.
- Det stresser grisene unødigt, når de skal drives til at vende rundt på rampen. DDD er derfor tilfreds med Fødevarestyrelsens anbefaling om, at der ikke længere skal være et fast metodekrav, siger Hanne Knude Palshof.
Fremtiden i kontrollen
DDD er overordnet set tilfreds med Fødevarestyrelsens anbefalinger i rapporten, men der er stadig behov for at sikre, at arbejdsmiljøet og arbejdsvilkårene for embedsdyrlægerne tilgodeses.
- Det er vigtigt, at der fortsat afsættes de nødvendige ressourcer ikke kun til den udførende del af kontrollen, men også til den øgede administration, der følger med den øgede kontrol. Det er også nødvendigt at der afsættes ressourcer til oplæring og kompetenceudvikling, således at kontrollen også i fremtiden kan fungere optimalt, siger Hanne Knude Palshof.
Det er planen, at der skal være en politisk drøftelse af kontrollen på transportområdet medio 2020.