Gå til sidens indhold

Partnermøde i Dyrevelfærdsmærket

Dyrevelfærdsmærket oplever støt vækst i tilmeldte besætninger, og går fremtiden i møde med en ambitiøs strategi, samtidig med at et fælles europæisk dyrevelfærdsmærke rykker tættere på. Her er de vigtigste opdateringer fra årets partnerskabsmøde med Dyrevelfærdsmærket.

Den Danske Dyrlægeforening er en del af partnerskabet omkring Dyrevelfærdsmærket, og formand Hanne Knude Palshof var derfor med, da der i slutapril blev holdt partnermøde omkring mærket. Her blev der gjort status over mærkets udbredelse og effektiviteten af 2022s oplysningskampagner samt givet opdatering på de seneste nyheder omkring både tysk og fælles europæisk dyrevelfærdsmærkning.

 

Status på dyrevelfærdsmærket

Dyrevelfærdsmærket har pr. 1. april 2023 i alt 2796 tilmeldte producenter. De fordeler sig på: 171 grisebesætninger, 94 slagtekyllingebesætninger og 2029 oksebesætninger, hvoraf 637 er mælkekvægsbesætninger og 1894 kødkvægsbesætninger. Hvordan de fordeler sig på hjerteskalaen, kan du se i grafikken herunder.

 

 

På grisefronten har fordelingen ligget nogenlunde stabilt siden 2020, hvor ingen besætninger blev vurderet til én stjerne – et niveau, der er holdt siden. Blandt slagtekyllinger er der sket en eksplosiv vækst i antallet af tilmeldte besætninger, siden de blev indlemmet i ordningen i 2019 – fra 30 besætninger i 2019 til 94 i 2023. Desværre er langt størstedelen af besætningerne (~76,6 %) kun vurderet til én dyrevelfærdsstjerne. Blandt malkekvægsbesætninger, som blev omfattet af ordningen i 2020, er der sket en lille vækst i antallet af tilmeldte besætninger. Det interessante her er dog, at antallet af trestjernede besætninger er steget fra bare 33 i 2020 til 311 i 2023 – alt i alt en rigtig positiv udvikling. Anderledes står det til blandt kødkvægsbesætninger, som godt nok har oplevet en stor vækst i antal tilmeldte besætninger, men procentvist fast har ligget på mellem 3 og 4 % trestjernede besætninger siden 2020.

 

Hvad er dyrevelfærdsmærkets kriterier?

  • Grise
    • Krav om fritgående søer i farestalden.
    • Krav om fritgående søer i løbe- og kontrolafdelingen allerede nu, uanset lovgivningens overgangsperiode frem til 2035.
    • Krav om tildeling af halm som rode- og beskæftigelsesmateriale.
    • Krav om ‘hele haler’ dvs. at grisene ikke er halekuperede og ikke har halebid.
    • Mere plads.
    • For to hjerter er der yderligere krav om mere plads (30 %) og mere halm.
    • For tre hjerter er der yderligere krav om udeareal til grisene og mere halm.
  • Kvæg
    • Kvæget skal være i løsdrift.
    • Der er øgede krav til staldenes indretning.
    • Øget krav til tiden mellem ko og kalv.
    • Mere plads.
    • Kortere transport tid.
    • For to hjerter er der krav om udeareal.
  • Kyllinger
    • Langsommere voksende race
    • Øget indsats mod trædepudesvidninger.
    • Mere plads.
    • Kortere transporttid.
    • Miljøberigelse.

     

Mødets hovedpointer

Coop er blevet tilføjet som ny partner i Dyrevelfærdsmærkets kreds, mens Aldi gjorde klart, at de udtræder af ordningen, når deres danske butikker lukker. Fødevarestyrelsen præsenterede også deres strategi for Dyrevelfærdsmærket 2023-2027, som omfatter udviklingsmål og konkrete opgaver for Partnerskabet i de kommende år. Strategien fokuserer på områder som effektmåling af mærket, udbredelse til offentlige køkkener og foodservice-sektoren, langsigtet markedsføring samt formalisering af samarbejdet i Partnerskabet.

Der er fokus på at udbygge og udvikle mærket, så missionen om at skabe bedre dyrevelfærd for flest mulige dyr gennem et markedsdrevet princip understøttes bedst muligt. Det kommer konkret til udtryk i tre udviklingsmål:

  • Udviklingsmål 1:
    • Et stigende antal produkter får dyrevelfærdsmærket.
  • Udviklingsmål 2:
    • Mærket udbredes til offentlige køkkener og foodservicesektoren.
  • Udviklingsmål 3:
    • Kendskabet til mærket udbredes.

Endnu et væsentligt punkt i strategien var evaluering og ændring af kvægkriterierne. Her skal Partnerskabet bidrage med produktdata for at dokumentere forbedringen af dyrevelfærden. Målet er at sikre bedre dyrevelfærd for så mange dyr som muligt, og derfor ønsker man at strømline ordningen for mælke- og kødproduktion. Blandt andet ved at undersøge muligheden for at lave ét sæt fælles kriterier for både mælke- og kødproduktion, så hjerteskalaens tre niveauer udnyttes bedre. Både grise- og kyllingekriterier vil gennemgå lignende evalueringer i de kommende år.

Fødevarestyrelsen informerede også om deres kommende kontrolkampagne i malkekvægbesætninger. Her vil indsatsen koncentreres om besætninger, der leverer småkalve på niveau 2 til slagtekalveproducenter og malkekvægbesætninger, der producerer mælk på niveau 3. Der vil specielt være fokus på, at kalve er 2 og 2 sammen fra de er 7 dage gamle og på arealkrav til malkekøer. Fødevarestyrelsen gjorde klart, at man regner med at besøge 100 besætninger på niveau 2 og 150 på niveau 3. Kontrollerne gennemføres fra maj til oktober 2023 og sker uanmeldt.

 

Dyrevelfærdsmærker i EU og Tyskland

Der blev givet en status på arbejdet med et muligt EU-dyrevelfærdsmærke. Fødevarestyrelsen har deltaget i arbejdsgrupper under EU-kommissionen og har arbejdet for et frivilligt og markedsdrevet EU-mærke, der ligner det danske.

Processen med det europæiske mærke begyndte i 2020, hvor EU lancerede deres »Farm to Fork« strategi og nedsatte en kommission til at granske dyrevelfærden på tværs af EU samt undersøge mulighederne i et europæisk dyrevelfærdsmærke – og dem fandt de mange af. Specielt muligheden for at sikre gennemsigtighed og ens informationsniveau, og muligheden for at udvide mærket til at omfatte hele produktionscyklussen – også transport og slagtning – blev vægtet højt. Det er også på tale, at mærket på sigt skal gælde for forarbejdede produkter eller produkter, der anvendes i madservice.

Og det er virkelig udsigter, der vækker begejstring hos DDD-formanden:

- Værdien af et statskontrolleret dyrevelfærdsmærke, samt værdien af, at hele kæden fra jord til bord er med i interessentskabet omkring mærket, er helt fantastisk. - Det samme er muligheden for, at mærket vil brede sig til mange flere produkter, fortæller Hanne Knude Palshof.«

- Vi håber virkelig, at en sådan løsning kan etableres på EU-plan. Den skal være helt simpel og overskuelig for forbrugeren, så velfærdsniveauerne er let afkodelige og ikke overkompliceres. Det, tror jeg virkelig, kunne gavne dyrevelfærden på europæisk plan – specielt, hvis det også lykkes at gøre god dyrevelfærd til et konkurrenceparameter, afslutter hun.

I Tyskland arbejdes der også på et obligatorisk statsligt dyrevelfærdsmærke, men status for arbejdet er ukendt.