Zinkforbud trækker desværre antibiotikaforbruget i vejret

Arbejdet med at reducere brugen af antibiotika til dyr går generelt fremad – faktisk er det samlede forbrug til dyr faldet med hele 24 % siden 2013. Dog slår det skår i glæden, at forbruget i den danske griseproduktion, som står for størstedelen af det veterinære forbrug af antibiotika (83 % af forbruget i 2022), kun er ganske langsomt faldende. Selvom griseproduktionens forbrug faldt med 1,4 % fra 2021 til 2022, er hyppigheden af behandlinger nogenlunde uændret.

At faldet ikke er større, skyldes, at smågrise i højere grad behandles med antibiotika for at stoppe fravænningsdiarre. Medicinsk zink blev indtil juni 2022 anvendt som et foderadditiv til at forebygge tarmsygdomme hos grise, men er nu 100 procent udfaset som en konsekvens af et EU-forbud.

Forud for zinkforbuddet håbede både DDD og  SEGES Innovation på, at den igangværende forskning kunne bidrage til zinkoxidudfasningen, uden væsentlige konsekvenser for antibiotikaforbruget. Et håb, der desværre ses manet til jorden af DANMAP rapporten 2022, der konstaterer at antibiotikaforbruget blandt smågrise er steget.

Nøglen er bedre sundhed

Formand for Den Danske Dyrlægeforenings Faggruppe Gris, John Haugegaard, er generelt positiv over arbejdet med at sænke antibiotikaforbruget, men ærgrer sig dog alligevel. Han udtaler:

- En bedre sundhed blandt danske grise er nøglen til at reducere antibiotikaforbruget i dansk griseproduktion, og derfor er det også glædeligt, at vi har kunnet reducere forbruget til både slagtegrise og til søer.

Han fortsætter:

- Vi var på den rette vej også for smågrisene, men zinkforbudet har desværre øget behandlingskravene mere end vi forventede, og det ser desværre ikke ud til at stoppe.

Frygter resistens – men har ingen alternativer

Fravænningsdiarre skyldes en opblomstring af colibakterier i smågrisenes fordøjelsessystemer som en konsekvens af skiftet i miljø og foder i forbindelse med fravænningen fra soen.

På nuværende tidspunkt anvendes neomycin til at slå colibakterierne ned i smågrisene, men eftersom WHO kategoriserer neomycin som et kritisk vigtigt antibiotikum til behandling af mennesker, kan faren for resistens blandt sygdomsfremkaldende bakterier ikke ignoreres.

- Vi er meget på vagt overfor netop resistens hos E. coli-bakterierne, som er dem, vi slås allermest med. Når en besætning får problemer, er der desværre ikke ret mange andre midler  at bruge end Neomycin og lignende produkter, udtaler John Haugegaard.

Brug for grundlæggende ændringer

Chefkonsulent hos Landbrug & Fødevarers afdeling for Veterinær og Kvalitetsforhold, Nicolai Rosager Weber, beskrev sidste år i DVT en række forskningsprojekter og muligheder, der på sigt kan være med til at sænke antibiotikaforbruget blandt smågrise – men de er altså ikke helt i mål endnu.

Grisedyrlæger har øget fokus på vaccinationer mod især diarrélidelser for at reducere behovet for behandling.

DDD er dog af den overbevisning, at ændrede krav til produktionsformerne er nødvendige, hvis antibiotikaforbruget for alvor skal reduceres i griseproduktionen.

- Det er nødvendigt, at branchen kigger på at foretage grundlæggende forandringer i, hvordan vi fravænner grisene, herunder både modstandskraft (alder og størrelse) og fodring. Men om det alene er nok til at løse problemerne og give et mindre forbrug, kan kun tiden vise, siger John Haugegaard før han afslutter:

Derudover bliver vi nødt til at have lettere adgang til autogene vacciner for at kunne forsøge at bruge nogle af disse til forebyggelse af E. coli diarré.