DNA-test kan nu afgøre, om en hund tilhører en forbudt race
En ny undersøgelse gennemført ved Københavns Universitet viser, at både rene racehunde og blandingshunde kan racebestemmes med stor sikkerhed med en DNA-test også kaldet en DNA-markør.
Forskerne bag undersøgelsen og Den Danske Dyrlægeforening er glade for resultatet, der kan danne grundlag for, at administrationen af Hundeloven bliver ændret.
I 2010 blev Hundeloven ændret, og der blev indført et forbud mod 13 hunderacer og blandinger af disse. Lovændringen betyder, at hunde af de navngivne racer og blandinger heraf, som er anskaffet efter juli 2010, skal aflives.
En opgørelse fra Miljø- og Fødevareministeriet viser, at 552 hunde er blevet aflivet i perioden fra juni 2010 til august 2017 som følge af Hundelovens forbudsbestemmelse. Antallet omfatter kun de sager, der er indberettet til politiet. Det egentlige antal aflivede hunde er sandsynligvis langt højere.
Når der er tvivl om, hvor vidt en hund tilhører en af de forbudte racer eller krydsninger af disse, kan politiet stille krav om, at ejeren dokumenterer hundens race. Hvis det ikke umiddelbart kan lade sig gøre, sætter politiet hunden i pension, og ejeren får en frist fastsat af politiet til at bevise, at der ikke er tale om en forbudt race eller blanding heraf.
- De eneste praktiske muligheder for at dokumentere en given hunds oprindelse har været at fremvise en troværdig stamtavle eller at fremskaffe udtalelser fra avlere eller andre troværdige personer. Hvis dette ikke har været muligt, er afgørelser truffet udelukkende på baggrund af politiets vurdering af de mistænkte hundes udseende. Denne praksis er problematisk, idet forskningen viser, at den ikke resulterer i en pålidelig racebestemmelse, siger professor i husdyrgenetik Merete Fredholm, Københavns Universitet.
En række sager i henhold til Hundeloven er blevet afgjort i retten – senest den meget omtalte sag om hundene Marley og Frigg. De to hunde blev i 2014 racebestemt til at være den forbudte amerikansk staffordshire-terrier (amstaff)-blandingshunde baseret på en subjektiv bedømmelse af hundenes udseende. Denne sag blev afgjort i Højesteret i 2017 med aflivning til følge. Sagen havde et urimeligt langt forløb set fra hundenes, ejernes og myndighedernes synspunkt.
Med hjælp fra to specialestuderende og professor Peter Sandøe, Københavns Universitet, står Merete Fredholm bag en undersøgelse, der baner vej for en uvildig og sikker racebestemmelse af hovedparten af hunde mistænkt for at overtræde Hundelovens raceforbud, dvs. for renracede amstaffer og blandinger heraf. Resultaterne af undersøgelserne præsenteres i en artikel i Dansk Veterinærtidsskrift torsdag den 22. februar.
Perspektiverne i undersøgelsen glæder Den Danske Dyrlægeforening.
- Siden Hundelovens indførelse har vi været imod raceforbuddet og den omvendte bevisbyrde. Vi håber, at de præsenterede undersøgelser kan danne grundlag for, at administrationen af Hundeloven bliver ændret, således at analyser baseret på DNA-markører accepteres som bevis for race. Ligeledes håber vi, at der fastsættes en nedre grænse for forbudte raceblandinger, siger formand for Den Danske Dyrlægeforening, Carsten Jensen.
Nærmere oplysninger om projektet kan findes på www.dyreetik.dk
Yderligere oplysninger hos:
- Merete Fredholm, professor i husdyrgenetik, Københavns Universitet (tlf. 2013 3395)
- Peter Sandøe, professor i bioetik, Københavns Universitet (tlf. 2149 7292)
- Carsten Jensen formand for Den Danske Dyrlægeforening (tlf. 2780 1724)
- Hanne Knude Palshof formand for DDDs Faggruppe Familiedyr (tlf. 2169 0312).