Ulykkeligt og problematisk med aflivning af ulovlige hunde
Det er en helt igennem ulykkelig sag, der er endt med aflivning af de to fynske hunde Frigg og Marley, siger Hanne Knude Palshof, der er formand for Den Danske Dyrlægeforenings Faggruppe Familiedyr.
- For det første er selve pensionsopholdet, hvor hundene har siddet i tre år, dybt kritisabelt. Vi må have nogle retningslinjer, så vi kan få afviklet sådan en sag hurtigere, siger Hanne Knude Palshof.
- Et andet problem er den omvendte bevisbyrde, der betyder, at det er kæledyrsejeren, der har ansvaret for at bevise, hvad det er for en hund, man har. Det strider mod dansk retspraksis, og så er det praktisk talt umuligt at bevise racetilhørsforhold. Vi har ingen DNA-test, der med sikkerhed kan fastslå det, siger Hanne Knude Palshof.
Endelig er der raceforbuddet.
- Det giver ikke mening at forbyde nogen racer frem for andre. Der kan være store variationer inden for én race, og så er hundens adfærd mest af alt styret af dens ejer. Der bør i stedet fokuseres på forholdet mellem ejer og hund. Derudover favoriserer raceforbuddet dyr med stamtavler, som heller ikke synes hverken hensigtsmæssigt eller rimeligt.
Den Danske Dyrlægeforening anbefaler derfor dyrlæger at fokusere på behandling af hunden.
- Hvis en hundeejer kommer med en syg hund, som er blandt de 13 forbudte racer i Danmark, så skal dyrlægen ikke gøre andet end at behandle den, siger Carsten Jensen, formand for Den Danske Dyrlægeforening.
Han mener ikke, at det er dyrlægens job at anmelde hverken hund eller ejer til politiet, så en hund kan blive aflivet.
- Vi er ikke politibetjente, og det kan være svært at fastslå, om den pågældende hund tilhører en af de forbudte racer. Det er helt op til ejeren, siger han.
Yderligere oplysninger hos formanden for Faggruppe Familiedyr: Hanne Knude Palshof, på telefon 21690312.