Dyrlægeforeningen arbejder for, at dyr fortsat skal kunne behandles med antibiotika
Antibiotika skal bruges med fornuft og kun i den nødvendige mængde, så vi fortsat sikrer god dyrevelfærd og optimale behandlingsmuligheder for dyr og mennesker.
Den Danske Dyrlægeforening er aktiv både på den nationale og internationale scene, når det gælder anvendelse af antibiotika til dyr. I 2020 vedtog hovedbestyrelsen et politikpapir, som beskriver DDDs holdning til emnet.
Kort fortalt er det, at dyrlægers ordinering og anvendelse af antibiotika til dyr skal følge princippet »så lidt som muligt, men så meget som nødvendigt«. Det er vigtigt, at dyrlæger fortsat kan ordinere og behandle dyr med antibiotika i de tilfælde, hvor det er veterinærfagligt begrundet.
DDDs arbejde for fortsat at sikre tilgængelighed af antibiotika til dyr er afgørende for fødevaresikkerheden og optimal dyrevelfærd og -sundhed. Derfor er både den nationale og internationale indsats på området vigtig og prioriteret i Den Danske Dyrlægeforening – det være sig via høringssvar, udarbejdelse af retningslinjer, lobbyisme, via Federation of Veterinarians of Europe (FVE), hvor vi er repræsenteret i Medicines Working Group, og i verdensorganisationen WVA.
Protest mod et restriktivt EU-forbud
I april måned gav Den Danske Dyrlægeforening høringssvar på EU-Kommissionens udkast til »Kriterier for klassificering af antimikrobielle midler forbeholdt behandling af visse infektioner hos mennesker«. Som en del af det europæiske samarbejde i FVE kunne vi bakke op om det forslag, som blev præsenteret for EU-Parlamentets udvalg for Miljø, Folkesundhed og Fødevaresikkerhed (ENVI). I øvrigt støttet af organisationer som WHO (World Health Organisation) og OIE (World Organisation for Animal Health).
DDD har efterfølgende underskrevet det åbne brev, der opfordrer parlamentets medlemmer til at stemme imod det seneste fremsatte beslutningsforslag.
Imidlertid gik udvalgets holdning mod strengere restriktioner og forbud mod anvendelse af visse typer antimikrobielle stoffer til dyr på grund af modsatrettede interesser fra fx Den Europæiske Lægeforening.
På baggrund af denne udvikling indgik FVE, med støtte fra medlemslandene, herunder Den Danske Dyrlægeforening, i et samarbejde om et åbent brev til medlemmerne af EU-Parlamentet. Heri gjorde vi opmærksom på konsekvenserne af de potentielt meget rigide regler, som blev diskuteret, ligesom man kontaktede Den Europæiske Lægeforening for en dialog.
DDD har efterfølgende underskrevet det åbne brev, der opfordrer parlamentets medlemmer til at stemme imod det seneste fremsatte beslutningsforslag.
Konsekvenser for behandlingen af dyr
I midt september (efter redaktionens deadline) skal EU-Parlamentet så stemme om det endelige forslag, hvor et forbud mod brug af visse lægemidler til produktionsdyr, herunder fluoroquinoloner, 3. og 4. generation cephalosporiner, polymyxiner og makrolider, kan blive en realitet.
I Danmark har vi i flere år haft regler, der begrænser brugen af fx fluoroquinoloner til produktionsdyr. Desuden har branchen frivilligt afstået fra brug af 3.-4. generations cephalosporiner. Man frygter dog i europæiske dyrlægekredse, at forbuddet mod anvendelse, som foreslået af blandt andre Den Europæiske Lægeforening, ikke kun vil ramme produktionsdyr, men alle dyrearter.
Ny veterinærmedicinforordning på trapperne, men den er problematisk
Den 28. januar næste år skal den nye veterinærlægemiddelforordning være implementeret, herunder de bekendtgørelser, der foreskriver den praktiske udmøntning af de nye medicinregler. Dyrlægeforeningen er løbende i dialog med både politikere og administration og arbejder for, at der bliver størst mulig frihed til at agere for den praktiserende dyrlæge. Imidlertid er forordningen meget præcis på en række punkter, som vil betyde, at friheden ved anvendelse af medicin risikerer at blive yderst begrænset, herunder fx at SPC’et skal følges.
DDD har blandt andet i en henvendelse til Miljø- og Fødevareudvalget gjort det klart, at forordningen vil øge risikoen for udvikling af resistens mod henholdsvis antibiotika og antiparasitære midler, når dyrlæger tvinges til fx at følge SPC’et, trods nyere viden i flere tilfælde viser noget andet. Samtidig tilsidesætter man den faglighed, som danske dyrlæger dagligt udøver i forbindelse med optimal anvendelse af antibiotika og antiparasitære midler i praksis.
| Siden er en del af Den Danske Dyrlægeforenings årsberetning 2020/2021 |