Det er dybt bekymrende, at grisenes sundhed og velfærd har så lav prioritet i nye transportregler
Nye regler for blandt andet grises ophold på samlesteder sætter Danmark milevidt tilbage i forhold til dyrevelfærd og sundhed. Millioner af grise kommer til at være overladt til sig selv i lange perioder uden tilsyn.
Hidtil har dyrlæger fra Fødevarestyrelsen stået klar til at syne de mange tusinde levende grise ved ankomsten fra landmand til virksomhed for sammenbringning (tidligere kaldet samlested). Her opholder grisene sig, indtil de skal eksporteres ud af Danmark.
Men det er nu slut. Fra den 1. marts 2023 ophørte Fødevarestyrelsen med at håndhæve kravet om, at dyr skal synes af en embedsdyrlæge inden indsættelse på en virksomhed for sammenbringning.
Samtidigt ophører håndhævelsen af kravet om, at der kræves dispensation, hvis dyr skal opholde sig på en virksomhed for sammenbringning i mere end 24 timer.
Kravene bortfalder som led i udmøntningen af EU dyresundhedsloven (AHL).
I de nye regler er det sådan, at transportørerne selv må læsse grise af uden indsyn.
- Hvordan sikrer man, at der bliver taget forsvarligt hånd om de dyr, der er synligt halte eller har pådraget sig en transportskade på vej til virksomheden for sammenbringning, spørger formand for Den Danske Dyrlægeforening, Hanne Knude Palshof.
Hun påpeger, at embedsdyrlægernes tilstedeværelse ved indsyningen hidtil har medvirket til at forhindre, at syge eller tilskadekomne dyr har fået lov til at passe sig selv. Grisene er sorteret fra fx på grund af sår, halebid eller halthed, som er opstået under transporten fra landmanden.
I de nye regler skal embedsdyrlægen først syne dyrene 24 timer før eksport – og med muligheden for op til 14 dages ophold i virksomheden for sammenbringning kan tilskadekomne dyr risikere at gå lang tid, inden de bliver tilset af en dyrlæge.
- Det er under al kritik, at grisenes ve og vel har så lav prioritet i de nye transportregler. DDD er bekymret for, at antallet af transportskader dermed bliver usynlige i statistikkerne, selvom der reelt set ikke er tale om et fald, siger Hanne Knude Palshof og tilføjer:
- Vi ved, at det er en stressende oplevelse for grisene at blive omlæsset – måske langt mere stressende end selve den lange transport, de skal ud på. Spørgsmålet er også, hvem der skal sikre, at der er rodemateriale, overbrusningsanlæg, sygebokse og planer for håndtering af syge eller tilskadekomne dyr, hvis dyrene opholder sig på virksomheden for sammenbringning i længere tid?
Det er ikke længere et krav, at dyr skal synes af en embedsdyrlæge, inden indsættelse på en virksomhed for sammenbringning. DDD er stærkt bekymret for, om der tages forsvarligt hånd om de dyr, der er synligt halte eller har pådraget sig en skade på vej til virksomheden for sammenbringning. (Foto Christina Hauschildt).
Risikobetonet smittebeskyttelse
Et andet væsentligt problem er beskyttelse mod smitsomme sygdomme. Flere virksomheder for sammenbringning er præget af stort personaleflow – det vil sige, at der er færdsel af personale over hele samlestedet og ikke klar skelnen mellem rene områder og urene områder.
- Der skal gøres rent efter hver sending af dyr, men hvad forstås ved en sending? Hvis der gøres rent, mens der stadig er grise i stalden, er rengøring ikke meget bevendt. Der er masser af uafklarede spørgsmål, og DDD er bekymret for, om der bliver tilstrækkelig dokumentation for, hvilke grise der har gået sammen. Nogle gange kan grise komme fra samme landmand med samme øremærke over flere dage. Hvordan kan embedsdyrlægen vide, hvornår hvilke grise er kommet ind, spørger Hanne Knude Palshof og understreger, at spørgsmålene er væsentlige både i forhold til smitsomme sygdomme og kontrollen med de sygdomme, som tredjelandet kræver.
Stort tilbageskridt
Kravene til godkendelse af virksomheder for sammenbringning står i Dyresundhedsloven (AHL) Artikel 94 til 97.
DDD mener dog, at der er behov for en nøjagtig sammenskrivning og fortolkning af AHL, Transportforordningen og de dertilhørende bekendtgørelser, da vi ellers risikerer, at det bliver op til den enkelte dyrlæge at finde ud af, hvad der er gældende i forhold til AHL versus bekendtgørelser.
- Det er ikke holdbart, hverken i forhold til dyrevelfærden eller dyrlægernes arbejdsforhold. Der er en klar følelse af, at denne ændring af kontrollen er et skridt tilbage i forhold til dyrevelfærden, hvor Danmark i stedet burde være foregangsland for en forbedring af velfærden og smittebeskyttelsen både under opstaldning og transport, siger Hanne Knude Palshof.
I 2019 udtrykte DDD i et høringssvar bekymring i forhold til muligheden for, at dyrene kunne opholde sig i op til 6 dage på samlesteder uden ansøgning om dispensation. DDDs bekymring er ikke blevet mindre af, at der nu er tale om op til 14 dage.
- DDD er stærkt imod den forlængede opholdstid på virksomheder for sammenbringning. Hvis man alligevel insisterer på at forlænge opholdstiden, foreslår DDD konkret, at der indføres obligatorisk tilsyn med dyrene af en embedsdyrlæge mindst hver 24. time for at reducere de dyrevelfærds- og dyresundhedsmæssige negative konsekvenser.