Det statslige dyrevelfærdsmærke giver forbrugerne et lettere valg
Den Danske Dyrlægeforening bakker op om det statslige dyrevelfærdsmærke og glæder sig over, at mærket fra januar 2020 udvides til også at omfatte okse- og kalvekød samt mejeriprodukter baseret på komælk. Som for de andre dyrearter vil hjerterne medvirke til at forbedre dyrevelfærden i besætningerne.
- Forbrugerne får med mærkerne let ved at vælge dyrevelfærd til – og det bidrager til at højne dyrevelfærden både for dyrene i mærkebesætninger, men også i kvægbruget generelt. Det kan vi kun være yderst tilfredse med, siger formand for Den Danske Dyrlægeforening Carsten Jensen.
Dyrlægeforeningen har siden 2017 arbejdet for at få mærket udvidet til kvægområdet. ”Og det er glædeligt, at meget af det, vi har arbejdet for, er kommet med i mærkeordningen,” tilføjer Carsten Jensen.
Det gælder fx smertelindring ved relevante behandlingsskrævende lidelser og ved afhorning.
Men der er også plads til forbedringer. Mærkekriterierne lader stadig elementer være op til fortolkning, så der er fx brug for en vejledning, der beskriver, hvordan kriteriet om afgræsning og mælkefodring skal fortolkes. Det er derfor ærgerligt, at Fødevarestyrelsens vejledning ikke vil indeholde sådanne krav.
- Det er enormt vigtigt, at mærket beholder sin troværdighed ved at sætte klare kriterier op, der kan håndhæves af myndighederne, siger formand for kvægdyrlægerne i Dyrlægeforeningen, Helle Slot.
- Særligt er der behov for en klar definition af, hvordan dødeligheden i en besætning opgøres, og hvilket niveau der er acceptabelt i en mærkebesætning.
Dyrlægeforeningen har ønsket, at kriteriet om en handlingsplan til besætninger med en høj andel af døde dyr indeholder en klar præcisering af konsekvenser og tidsplan for, hvornår forbedringer skal være gennemført. Det er bekymrende, hvis besætninger med uacceptabelt mange døde dyr får lov at fortsætte i ordningen på ubestemt tid, mener foreningen.
Dyrlægerne står klar til at rådgive landmændene om, hvordan de nedbringer andelen af døde dyr, men det er i sidste ende besætningsejerens ansvar.
- Der bør derfor være en opfølgning fra myndighedernes side, hvis indsatserne ikke efterleves inden for eksempelvis to år, siger Helle Slot. Det er positivt, at Fødevarestyrelsen i sit svar har fokus på problematikken. DDD vil derfor holde styrelsen op på at følge op på dødeligheden i mærkebesætningerne, når ordningen har kørt i et år.
Læs FVST’s svar på DDD’s og andre organisationers høringssvar her. Læs eller genlæs DDD’s høringssvar her.