DDD: Målet helliger midlet – det er uacceptabelt!
Regeringspartierne har politisk opbakning til, at dyr i naturnationalparkerne i højere grad overlades til at klare sig selv, fordi det er besværligt, dyrt og forstyrrende at føre tilsyn med dem – uagtet at det i værste fald kan medføre sult og ubehandlede sygdomme hos dyrene. - Kan vi virkelig være det bekendt i et land, hvor vi har tilsynspligt for hold af dyr og en dyrevelfærdslov, der skal beskytte alle dyr, spørger formand for Den Danske Dyrlægeforening, Hanne Knude Palshof.
Torsdag den 20. april førte et beslutningsforslag fra Dansk Folkeparti (DF) om at fjerne dispensationsmulighederne fra Dyrevelfærdsloven for de kommende naturnationalparker til en heftig debat i Folketingssalen. Både Den Danske Dyrlægeforening, Dyrenes Beskyttelse og Landbrug & Fødevarer blev citeret for vores modstand mod undtagelsen fra Dyrevelfærdslovens § 3 og 9, stk. 1 og 2.
DFs forslag var en genfremsættelse af et forslag, som tidligere også havde opbakning fra partiet Venstre, og tog udgangspunkt i disse to vigtige paragraffer, der beskriver ansvaret for omsorg for dyrene; hvordan dyrene skal fodres, huses og vandes samt hvor ofte, der skal føres tilsyn med dyrene.
Men regeringspartierne og flere andre afviste at støtte DFs forslag med henvisning til, at tilsynet på individniveau er vanskeligt på store arealer, at det griber ind og forstyrrer dyrenes naturlige udfoldelse, at det er urentabelt, ligesom at en sideløbende kontrol fra Fødevarestyrelsen skal eliminere risikoen for dyrene.
- Det er en beslutning, der er svær at forstå, når man tænker på, at ejeren af dyrene er staten. Og hvordan kan man seriøst argumentere med økonomi i forhold til tilsyn, når andre naturplejeprojekter er i stand til at føre tilsyn i henhold til Dyrevelfærdsloven. Staten er tilsyneladende hævet over loven, siger DDDs formand, Hanne Knude Palshof, der også undrer sig over, at målet om mere biodiversitet skal ske på bekostning af dyrenes velfærd.
- I debatten blev de store græsseres naturlige behov og oplevelsen af, hvad dyrene ville foretrække som det “vilde liv” trukket ind, men kun få kerede sig om, hvad dyrene egentligt synes om, hvis der i perioder ingen mad er i det aflukke, de er sat ud i. Så lad os slå fast: Målet helligere midlet. Kan vi virkelig være det bekendt i et land, hvor vi har tilsynspligt for hold af dyr og en dyrevelfærdslov, der skal beskytte alle dyr, spørger Hanne Knude Palshof.
Dyrlægeforeningen ønsker klare regler
Den Danske Dyrlægeforening mener, at biodiversitet og god dyrevelfærd kan forenes. Men der er brug for klare rammer for udsætning af dyr i de danske naturnationalparker og lignende naturplejeprojekter.
- Det kræver, at dyrevelfærdsloven respekteres til fulde som en rammelov, herunder at loven gælder for alle dyr i menneskers varetægt – uanset om der er tale om familiedyr, produktionsdyr, hobbydyr eller dyr, der skal udsættes i de kommende naturnationalparker.
- Vores holdning er, at dyr bag hegn ikke er at betragte som vilde dyr. De er underlagt menneskers præmisser, der blandt andet begrænser deres migrationsmuligheder og habitat, og dermed har dyreholderen et særligt ansvar for at sikre, at Dyrevelfærdslovens § 2 overholdes, og at dyrene passes omsorgsfuldt, som det fremgår af § 3, siger Hanne Knude Palshof og slår fast, at de lovpligtige tilsyn er fundamentet for, at dette kan opfyldes.
- Der er altså ikke tale om, at loven kan gradbøjes.
Med livrem og seler
Selv om Fødevarestyrelsen endnu ikke har modtaget en eneste ansøgning om dispensation, er det nok bare et spørgsmål om tid, før den første lander på ministerens bord med den seneste blåstempling af dispensationsmulighederne fra dyrevelfærdsloven, mener DDD-formanden.
- Men hvorfor skal der overhovedet være muligheden for at dispensere fra reglerne, når naturnationalparkerne endnu ikke er fuldt etableret? Regeringspartierne mener, dispensationsmuligheden skal være til stede og henviste i debatten til, at man går med ”livrem og seler”, idet Fødevarestyrelsen fører tilsyn det første år efter eventuelle dispensationer og evaluerer på data et år efter, de første dyr er udsat. Men faktuelt udfører Fødevarestyrelsen kun punktvis kontrol med dyrevelfærden. Det kan derfor ikke hindre, at dyrevelfærden potentielt er udfordret, hvis et dyr pludselig bliver syg, siger Hanne Knude Palshof og slår samtidig fast, at det er også ufravigeligt, at staten har tilsynspligt som ejer af dyrene.
DDD mener, at fokus i stedet bør være på at evaluere biodiversiteten uden at risikere og eksperimentere med dyrenes velfærd.
- Vil man gå med livrem og seler, bør naturnationalparker omfattes af dyrevelfærdslovens bestemmelser, og gerne suppleret af specifik lovgivning, som beskytter de dyr, der udsættes i et nyt habitat som i naturnationalparkerne. Vi har for nuværende begrænset erfaring, og her er tilsynet netop en forudsætning for, at alle relevante parter gør sig erfaringer på et for dyrene rimeligt grundlag og med en faglig ekspertise i hånden.
- Lad os gøre de gode erfaringer - ikke de dårlige – og bygge videre derfra. Dertil er dispensationer ikke nødvendige. Mennesket sætter rammerne - og ikke mindst begrænsningerne. Og dermed påtager vi os et stort ansvar for at sikre kvalificeret tilsyn og omsorg for dyrene, som bør bygge på dyrevelfærdslovens fulde tekst – uden undtagelser, siger Hanne Knude Palshof.