ADO arbejder for dig og din trivsel og vilkår på arbejdsmarkedet

OK 21 – offentlig

I april, omtrent en måned efter den sidst afholdte generalforsamling i ADO, blev der indgået generelle overenskomstforlig på både det statslige og kommunale/regionale område.

ADO stemte sammen med de øvrige organisationer i Akademikerne, og Akademikerne stemte samlet ja til overenskomstforligene med en fordeling på 95,5 procent ja-stemmer og 4,5 procent nej-stemmer.

Det lykkedes at komme i mål med et godt og balanceret resultat i en meget vanskelig tid, hvor vi lever med de økonomiske konsekvenser af coronakrisen.

ADO har opnået lønforbedringer, der i de næste tre år som minimum vil sikre reallønnen for alle medlemmer. Der er i perioden forventninger til en inflation på 4,4 procent, og der er aftalt generelle lønstigninger på statens område på 4,42 procent og 5,02 procent på det regionale og kommunale område.

Ud over sikringen af reallønnen er ADO også lykkedes med en række forbedringer af overenskomsten, der vil komme medlemmerne til gavn i deres arbejdsliv. Blandt andet kommer der en ny seniorbonusordning, som giver mulighed for at vælge frihed frem for udbetaling.

På universitetsområdet var der forbedringer i barselsvilkår for videnskabeligt ansatte i tidsbegrænsede  stillinger, tillæg til lektorer i forfremmelsesprogram samt forhøjelse af tillæg til lektorer, seniorforskere og seniorrådgivere. Derudover er lønniveauet for chefer i løngruppe 1 (fx kødkontrolchefer og kontorchefer) hævet.

Der er også sikret en videreførelse af den statslige kompetencefond med en ramme svarende til rammen fra OK18.

Klinisk praksis – OK 21 og trivsel

I maj 2021 fik de ansatte i klinisk praksis en ny overenskomst. Den bærer især præg af den nye jobtitel praksisdyrlæge, som har til hensigt at nytænke aflønningen af dyrlæger i klinisk praksis. Stillingen forener vagtarbejde som værende en del af arbejdstiden, og vagthonoraret er ikke bundet op på indtjeningen i vagten, men fastsat ud fra ulempetidspunkterne.

Som følge af den øgede fleksibilitet i stillingen er grundlønnen højere end ved anciennitetstrin 3 og skal derfor blandt andet ses som en mulighed for, at den ansatte kan få betaling for manglende eller kort varsling af ændret arbejdstid. Vi oplever i ADO, at denne uforudsigelighed allerede er en del af mange ansattes hverdag – uden at de nødvendigvis husker at få den rette betaling for dette. Med den nye jobtitel sikres medarbejderen betaling for denne fleksibilitet.

ADO fortsætter sit fokus på arbejdsmiljøet i klinisk praksis og de muligheder, der er for at hjælpe de enkelte klinikker med at øge trivslen på arbejdspladsen både i forhold til ansattes rettigheder og generel vejledning om overenskomsten. ADO deltager derfor også fremover i den tænketank om arbejdsglæde i klinisk praksis, der blev nedsat sidste år.

I efteråret 2020 gennemførte ADO en indledende intern trivselsundersøgelse blandt medlemmerne forud for overenskomstforhandlingerne. Tilbagemeldingen på den generelle trivsel og tilfredshed med arbejdet i klinisk praksis var positiv, men især spørgsmålene omkring ledelse gav udtryk for et ønske om forbedring.

Desuden dannede undersøgelsen udgangspunktet for de kommende forhandlingers fokusområder, herunder løn og vagthonorering.

DAs egen trivselsundersøgelse af arbejdsmiljøet i klinisk praksis resulterede i, at der i DDD blev nedsat en ad hoc-gruppe med det formål at arbejde videre på projektet omkring trivsel i praksis. Fokus er på de problemstillinger, undersøgelsen belyste. Gruppen består både af medlemmer fra DA, ADO og Veterinærsygeplejerskernes Fagforening. 

Rekruttering og fastholdelse af offentligt ansatte dyrlæger

Det seneste år har ADO også haft fokus på dyrlægers vilkår og muligheder i stillinger på det offentlige område. ADO har været direkte involveret i enkeltsager og har også arbejdet på det generelle plan, særligt i forbindelse med OK21.

I det kommende år ønsker ADO at styrke indsatsen for ansatte dyrlæger i den offentlige administration. Vi ønsker at skabe mere synlighed for de veterinære vilkår og muligheder for både det veterinærfaglige område og for ledelsesområdet. Indsatsen udspringer af ADOs grundfortælling med kerneområderne, der vedrører den gode arbejdsplads og synliggørelse af dyrlægers kompetencer og værdi for samfundet.

ADO erfarer, at der er rekrutterings- og fastholdelsesudfordringer, særligt i yderområderne, for dyrlægestillinger i Fødevarestyrelsen, der er landets største arbejdsplads for dyrlæger. Brexit og ændrede produktionsgange som følge af udbredelsen af afrikansk svinepest i Tyskland samt aviær influenza og fiskesygdommen IHN er aktuelle eksempler på udefrakommende årsager, der kan ændre rekrutteringsbehovet, men også vilkår og muligheder for dyrlæger.

I ADO ønsker vi at sætte fokus på de udfordringer og muligheder, vi ser på vores medlemmers vegne på det offentlige område – også i udviklingsperspektiv i forhold til kommende generationer af dyrlæger. Vi planlægger i efteråret 2021 at gå undersøgende til værks ved en medlemsundersøgelse for offentligt ansatte dyrlæger. Undersøgelsen vil kunne danne baggrund for arbejdspladsernes konkrete tiltag for både rekruttering og fastholdelse af de veterinære kompetencer i offentlig administration.

Trivsel efter lange hjemsendelser

 Mange dyrlæger med kontoropgaver har været hjemsendt i lange perioder under lockdown i forbindelse med COVID-19-pandemien. Det kan være svært for nogle at trives med meget hjemmearbejde, men det kan også være svært at komme tilbage på arbejdspladsen.

Rigtig mange akademiske medarbejdere sidder i dag i storrumskontorer, hvor niveau for lyd og uro kan være højt. Det kan mange vænne sig til, men efter lang tids fravær af larm på hjemmekontoret kan der pludselig (gen)opstå problemer med fx koncentrationsbesvær, som hæmmer arbejdet og nedsætter arbejdsmiljøet for den enkelte ansatte.

I den kommende tid vil mange arbejdspladser skulle finde »tilbage« til tilstedeværelse på arbejdspladsen. Der er dog ingen tvivl om, at erfaringerne fra hjemsendelserne under corona vil påvirke den måde, vi kommer tilbage på. ADO vil i efteråret indsamle medlemmernes erfaringer – gode som dårlige – med hjemmearbejde i et forsøg på at give både medarbejdere og arbejdsgivere gode råd og tips til, hvordan en ny hverdag kan se ud, måske med større fleksibilitet i arbejdet.

Mange arbejdsgivere, særligt de offentlige, har ageret afventende i forhold til endelige udmeldinger om rammerne for medarbejdernes tilbagevenden til arbejdspladsen. I ADO er vi særlig opmærksomme på dette vakuum, som nogle medlemmer kan opleve, de befinder sig i.

Står du i en situation, hvor du oplever udfordringer med tilbagevenden til arbejdspladsen, kan din chef eller arbejdsmiljørepræsentant/tillidsrepræsentant hjælpe med løsninger på problemet. Det kan fx være støjreducerende hjælpemidler. Måske er det muligt at arbejde hjemme nogle (flere) dage om ugen. En anden mulighed kan være, at du får en anden eller en fast plads – i tilfælde af storrumskontor – hvor der er mindre larm. Forsøg at være åben om de problemer, du oplever, og accepter det ikke, hvis dine problemer bliver negligeret.

I ADO er vi også opmærksomme på, at medlemmer kan opleve, at deres arbejdsopgaver og arbejdsplads kan have ændret sig. Dels på grund af nye opgaver direkte afledt af COVID-19-pandemien. Dels forårsaget af den normale udvikling, der løbende finder sted på en arbejdsplads, men som pludselig kan føles voldsom, når man er tilbage efter lang tids hjemsendelse. Det kan medføre akavede situationer og følelsen af manglende socialt sammenhold på arbejdspladsen.

Resultaterne fra vores medlemsundersøgelse vil også her kunne bidrage med viden til, hvordan dette kan løses. I første omgang kan både »gamle« og nye medarbejdere være med til at gøre en indsats for at genskabe en social rutine på arbejdspladsen. Dette kan fx faciliteres ved at holde faste morgenmadsmøder og/eller fyraftensarrangementer. Godt socialt samvær og netværk er vigtigt for, at vi kan fungere optimalt på vores arbejdspladser.