Gå til sidens indhold

Temaer til OK24

Den 1. april 2024 skal de offentlige overenskomster fra OK21 afløses af nye overenskomster. Derfor er vi nu ved at indsamle input til de krav, ADO skal rejse ved de kommende forhandlinger. De temaer, der tegner sig, er listet nedenfor og er sendt i høring hos alle offentlig ansatte DDD-medlemmer for at få input til, hvilke der skal prioriteres ved forhandlingerne.

  • Løn og realløn

    Efter næsten 10 år med vækst i økonomien er samfundet i øjeblikket ramt af inflation. Vores løn rækker med andre ord til at købe mindre mælk i dag, end vi kunne i går.

    ADOs ambition er, at reallønnen skal genoprettes og udvikles ved de kommende forhandlinger. Vi skal ikke gå ned i løn – heller ikke som følge af inflationen.

    Vi skal som dyrlæger have en løn, der matcher den uddannelse og det ansvar, vi har for både dyr og menneskers sundhed. Når stillingen eller opgaven kræver en autoriseret dyrlæge, skal dette afspejles i lønnen.

    De offentlige lønninger følger lønudviklingen i den private sektor. Den ordning ønsker vi ikke at ændre.

    Frem mod OK24 har forskellige grupper af offentligt ansatte høje forventninger til deres lønudvikling – det gælder også for dyrlæger. Akademikere er generelt en af de grupper, som oplever størst negativ lønforskel ved at være ansat i det offentlige frem for det private.

    Inflationen er ens for alle, og hvis vi skal fastholde vores værdi, bliver vi nødt til at sikre, at dyrlæger får en procentvis fremgang i lønnenfremfor, at alle på tværs af faggrupper får det samme kronebeløb i lønstigning.

    Kravene til OK24 kunne på den baggrund være:

    • En lønudvikling, der fastholder købekraften
    • Procentvise lønstigninger – fremfor kronestigning.
  • Fleksibilitet og arbejdstidsregler

    Hverdagen
    Sikringen af muligheden for fleksibilitet i den enkeltes arbejdsliv har været en væsentlig dagsorden i flere år. Mange ansatte dyrlæger oplever, at muligheden for selv at tilrettelægge deres arbejdsopgaver mindskes, og at mængden af arbejdsopgaver øges.

    Det giver anledning til at overveje, om der er behov for at aftale mere snævre grænser for arbejdstidens omfang og placering, så vi som ansatte sikres den nødvendige restitution og bedre muligheder for at opretholde grænsen mellem arbejde og fritid.

    Indflydelse på tilrettelæggelse af arbejdstiden har en positiv effekt på medarbejdernes trivsel, så løsningen skal findes i rummet mellem grænser og muligheder.

    Kravene til OK24 kunne på den baggrund være:

    • Normalarbejdstiden skal fremgå af overenskomsten
    • Der aftales vilkår for pålagt tjeneste udenfor normalarbejdstiden.

    Ugen
    Der bør ses på løsninger, der tilgodeser den enkeltes behov, også hvor disse indebærer et ønske om flere timer eller færre timer end de gængse 37 om ugen.

    Der er ingen tvivl om, at vi i højere og højere grad har brug for individuelle løsninger. Spørgsmålet er, hvor stor forskellighed et fællesskab som en arbejdsplads kan og skal rumme.

    Kravene til OK24 kunne på den baggrund være:

    • Ret til nedsat tid – eventuelt i en begrænset periode.

    Året
    Diversiteten i hvordan vi vælger at leve vores liv bliver stadig større. Det er ikke længere nok at være opmærksom på særlige behov for nye forældre og ældre medarbejdere. Med udsigten til et langt arbejdsliv og stigende arbejdspres bør det være muligt for enhver at trække sig tilbage for en stund.

    Det offentlige arbejdsmarked bør være langt mere fleksibelt i bestræbelserne på at imødekomme medarbejdere, der ønsker at holde orlov i længere tid.

    Ret til orlov og ret til nedsat arbejdstid er to elementer, som alle ansatte kan have brug for og glæde af.

    Disse krav har været rejst før, men arbejdsgiverne har tidligere sat mere fokus på, at de mangler arbejdskraft, fremfor det faktum, at netop flere muligheder for at tilpasse arbejdslivet til privatlivet, kunne medvirke til at løse rekrutteringsudfordringerne.

    Kravene til OK24 kunne på den baggrund være:

    • Ret til orlov – eventuelt i begrænsede perioder.
  • Frit valg

    Vi er forskellige, og vi vil noget forskelligt, derfor bliver vi nødt til at indrette vores overenskomster mere fleksibelt.

    Udover det, der handler om arbejdstid, kunne et tiltag være en fritvalgsordning, som vi kender det fra det private arbejdsmarked, hvor den enkelte selv vælger, om en afsat del af lønnen skal bruges til frihed, løn eller pension.

    Fritvalgsordningen bør også tænkes ind i de lokale lønforhandlinger således, at der bliver mulighed for at aftale andet end løn ved disse forhandlinger.

    Kravene til OK24 kunne på den baggrund være:

    • Mulighed for selv at vælge mellem løn/pension og frihed
    • Ved de lokale lønforhandlinger kan tillæg efter aftale udmøntes i form af løn, pension eller frihed.
  • Et godt arbejdsmiljø

    Det er arbejdsgivernes ansvar at sikre, at arbejdsmiljøet er sikkert og sundt. Arbejdsmiljøet bliver dog allerbedst, når lønmodtagerne samtidig er aktive medspillere, der sikrer opmærksomhed på muligheder og begrænsninger på arbejdspladsen, som har behov for en ekstra indsats.

     

    Det psykiske arbejdsmiljø lider under et højt og mange steder stigende arbejdspres med manglende ressourcer til, at arbejdet kan udføres kvalitetsmæssigt passende. Dette truer blandt andet oplevelsen af mening i arbejdet.

     

    Selvom forebyggelse af stress og psykisk nedslidning er arbejdsgivers ansvar, er der brug for at fastholde fokus på kollektive løsninger, og at løsningerne er en integreret del af den måde, arbejdet planlægges, tilrettelægges og udføres.

    Her kan der være grund til at overveje, hvordan overenskomstforhandlingerne kan være med til at sikre mere fokus på iværksættelse af handling og løsninger på arbejdsmiljøområdet.

    Vi skal måske i højere grad turde stille krav til de ansvarlige ledere. Selvom alle på en arbejdsplads har et ansvar for arbejdsmiljøet, er det i sidste ende ledelsen, der sidder med magten og dermed også ansvaret.

    Kravene til OK24 kunne på den baggrund være:

    • Uddannelsen i psykisk arbejdsmiljø for ledere skal fortsætte som en obligatorisk uddannelse for ansatte med personaleledelse
    • Arbejdsmiljølovens bestemmelser om arbejdstid - fx 11 timers-reglen - indskrives i overenskomsten
    • Pligt til at ledelsen ved en hver sygemelding relateret til arbejdspladsen fremlægger en plan for det psykosociale arbejdsmiljø.
  • Natarbejde

    For de grupper, der arbejder om natten, vil det også være aktuelt at benytte OK24 til at sikre, at de offentlige overenskomster lever op til de nye anbefalinger om rammer for natarbejde fra det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø.

    Kravene til OK24 kunne på den baggrund tage udgangspunkt i disse anbefalinger og være:

    • Højst 3 nattevagter i træk
    • Mindst 11 timer mellem to vagter
    • Højst 9 timers varighed pr. vagt
    • At gravide normalt arbejder maksimalt 1 nattevagt om ugen for at mindske risiko for abort og andre graviditetskomplikationer.
  • Kompetenceudvikling

    Verden udvikler sig, vi udvikler os og arbejdspladsen skal også udvikle sig. Alt sammen gode grunde til, at arbejdsgivere og ansatte må have en fælles interesse i, at den ansatte kan kompetenceudvikles gennem hele arbejdslivet.

    Den virksomhedsnære kompetenceudvikling, som er tæt knyttet til opgaveløsningen i den konkrete stilling, bør fortsat være et arbejdsgiveransvar. Men når det gælder kompetenceudvikling af bredere karakter, som kan bruges mere generelt, har vi som ansatte en interesse i at være med til at støtte denne mulighed.

    Vi har allerede via tidligere overenskomster støttet op om muligheden for at få dækket udgifter til kompetenceudvikling - en prioritering vi også fremadrettet bør have.

    Kravene til OK24 kunne på den baggrund være:

    • Kompetencefondene videreføres.
  • Gode rammer for ledelse i det offentlige

    En velfungerende offentlig sektor er afhængig af, at lederne på alle niveauer har de rigtige rammer og muligheder for at kunne bedrive en god ledelse. Derfor er gode ansættelsesvilkår for ledere også et væsentligt element i udviklingen af attraktive offentlige arbejdspladser for alle.

     

    Vi skal sikre, at ledere har mulighederne for den nødvendige uddannelse. Kombinationen af veterinærfaglige og ledelsesmæssige kompetencer skaber rammen for gode dygtige ledere. I stillinger, hvor dyrlægen bruger sine veterinærfaglige kompetencer, når der skal træffes ledelsesmæssige beslutninger, skal dette eksplicit afspejles i lønnen.

     

    Når det gælder arbejdstid, er det særligt ansatte uden højeste tjenestetid, der presses af arbejdstiden. Og det har vist sig svært at få arbejdsgiver til at anerkende, at det er deres ansvar, at arbejdstiden overholdes. Der er derfor brug for, at overenskomsten er mere klar på arbejdstiden.

    Kravene til OK24 kunne på den baggrund være:

    • Arbejdsmiljølovens bestemmelser om max. 48 timers arbejdsuge over 3 måneder skal overholdes
    • 11 timers reglen skal overholdes
    • For hver måned arbejdstiden overstiger 42 timer om ugen i gennemsnit, optjenes en fridag
    • Der indføres et autorisationstillæg for ledere, der anvender deres veterinærfaglige viden i deres arbejde.