Må du kritisere din arbejdsgiver?
Privatansatte har en bindende loyalitetspligt over for deres arbejdsgiver, mens offentligt ansatte har en udstrakt ytringsfrihed og meddeleret til pressen. Det betyder, at ansatte i det offentlige må kritisere deres arbejdsplads i offentligheden – hvis de vel at mærke udtaler sig som privatpersoner og ellers overholder straffeloven.
Som medarbejder har du pligt til at være loyal over for din arbejdsgiver. Det betyder, at du ikke må ikke foretage dig noget, der kan skade din arbejdsgiver, fx arbejde for en konkurrent, videregive oplysninger – eller tale dårligt om din arbejdsgiver. Pligten til at være loyal mod din arbejdsgiver gælder også, selvom det ikke er nævnt i din ansættelseskontrakt, og også i din fritid og på sociale medier.
Men der er undtagelser: Hvis du er offentligt ansat, har du en særligt udstrakt ytringsfrihed, og det er vigtigt at kende rammerne herfor, fordi krænkelser af den ikke kun går ud over dig som ansat, men også ud over offentlighedens viden om forhold inden for myndighederne.
Ytringsfriheden som offentligt ansat betyder, at du kan deltage i den offentlige debat med synspunkter og udtale dig kritisk, også inden for dit eget arbejdsområde. Det indebærer fx, at du i vidt omfang må give udtryk for din opfattelse af forholdene på arbejdspladsen. Det gælder dog kun, så længe at du optræder som privatperson og ikke udtaler dig på myndighedens vegne. Ved officielle udtalelser på myndighedens vegne er det nemlig ledelsen alene, som beslutter, hvem der må udtale sig, og hvad de må sige.
Når en ansat udtaler sig på egne vegne, kan ledelsen på arbejdspladsen imidlertid ikke kræve, at den ansatte indhenter tilladelse til at ytre sig, og de kan heller ikke kræve at blive orienteret om udtalelser, efter den ansatte er kommet med dem.
Den særlig ytringsfrihed gælder i øvrigt også udtalelser på andres vegne – fx når en tillidsrepræsentant udtaler sig på vegne af en gruppe af medarbejdere. Offentligt ansatte har desuden meddeleret, som betyder, at de må underrette pressen om kritisable forhold i forvaltningen.
Der er dog også grænser
Offentligt ansatte er ligesom alle andre borgere underlagt begrænsninger i deres ytringsfrihed. Offentligt ansattes ytringsfrihed er først og fremmest begrænset af reglerne om tavshedspligt i forhold til fortrolige oplysninger, hvor hovedbestemmelsen fremgår af straffelovens § 152.
Fortrolige oplysninger kan fx være oplysninger om enkeltpersoners private forhold eller det offentliges økonomiske interesser. Desuden skal reglerne i straffelovens kapitel 27 om freds- og ærekrænkelser også overholdes. Offentligt ansatte må heller ikke give urigtige oplysninger om væsentlige forhold inden for deres eget arbejdsområde.
Ledelsen på arbejdspladser kan ikke pålægge en offentligt ansat flere begrænsninger af ytringsfriheden, fx ved at henvise til loyalitetsforpligtelsen mellem ansat og arbejdsgiver.
Folketingets Ombudsmand har udarbejdet en udførlig vejledning til offentligt ansattes ytringsfrihed - se vejledningen