Undersøgelse: Vi er mindre glade for at gå på arbejde
Arbejdsglæden er dalende på de danske arbejdspladser, viser tal fra ny undersøgelse. Men hvad er det, der gør, at vi er mindre glade for at gå på arbejde – og endnu vigtigere: hvordan finder vi jobglæden igen? Læs med her!
At kunne gøre en forskel og have muligheden for at lykkes i sit arbejde hver dag er faktorer, der har betydning for vores trivsel, og hvor glade vi er for at gå på arbejde.
Og arbejdsglæden er faldende, afslører den seneste udgave af konsulentvirksomheden Ballisagers kandidatanalyse. Tal tilbage fra kandidatanalysen 2019 viste, at 50 procent af de adspurgte var glade for deres job, mens det i 2020-udgaven af analysen er faldet till 48 procent.
Ifølge undersøgelsen er den største jobtrivsel at finde i små private virksomheder, mens den laveste jobtrivsel findes i mellemstore private virksomheder, og intet påvirker tilsyneladende jobtrivsel så meget som virksomhedens økonomi.
Den mest jobbegejstrede dansker er således ifølge analysen en person, der arbejder som leder i en lille privat virksomhed, der har overskud og stigende omsætning, mens den mindst jobbegejstrede dansker er en, der arbejder i en mellemstor privat virksomhed, hvor virksomheden ikke har overskud og en faldende omsætning.
Sammenhængen mellem økonomi og jobtrivsel er markant, men om den er kausal, så god økonomi skaber god trivsel og omvendt, kan analysen ikke sige noget om.
I alt har 17 procent af arbejdsstyrken oplevet et markant fald i jobtrivslen siden sidste år, og godt og vel en tredjedel overvejer et jobskifte. Hver femte nævner sparringsbehov som en vigtig faktor ved faldende jobtrivsel, mens en tredjedel er mere rådvilde over for den faldende jobtrivsel.
Mænd i højere grad end kvinderne et jobskifte som en løsning på deres trivselsudfordringer. De 18-34-årige erkender i højere grad end deres ældre kolleger, at de har brug for sparring i forhold til deres faldende trivsel, men ser i lavere grad et jobskifte som en løsning. Endvidere erkender de offentligt ansatte i højere grad end de privatansatte, at de har brug for sparring i forhold til deres faldende jobtrivsel, til gengæld ser privatansatte langt oftere et jobskifte som en løsning på deres trivselsudfordringer.
Sparring med kolleger er det væsentligste bidrag til de ansattes faglige udvikling på arbejdspladsen (39 procent), mens opgavernes indhold står for 38 procent som den næstvigtigste faktor for den faglige udvikling. Ledelse er ikke en væsentlig kilde til faglig udvikling ifølge undersøgelsen – kun otte procent af respondenterne svarer, at det er en vigtig faktor.
Offentligt ansatte ser sparringen fra kolleger som mest fagligt udviklende, hvor privatansatte ser opgaverne som det mest udviklende.
Det seneste år har hver syvende dansker skiftet job, viser kandidatanalysen 2020. I aldersgruppen 18-34-årige har 26 procent skiftet job det seneste år, men det kun gør sig gældende for syv procent af gruppen 50+-årige. Ansatte i den private sektor skifter job oftere end ansatte i det offentlige (11/16 procent).