Gå til sidens indhold

Faggruppe Hestes aftalegrundlag til brug i klinisk handelsundersøgelse har en positiv effekt

D. 1. januar 2022 blev Faggruppes Hestes aftalegrundlag til klinisk handelsundersøgelse af heste til handel og/eller forsikring gjort obligatorisk for at være dækket af forsikringen. Det har haft en rigtig positiv effekt på antallet af tilfælde, hvor dyrlægen efterfølgende stævnes.

Bestyrelsen i Faggruppe Heste har set på andelen af syns-og skønssager hvor dyrlæger bliver stævnet eller procestilsvarslet i forbindelse med, at en tvist opstår efter udført handelsundersøgelse – og en andel er faldet markant efter indførslen af aftalegrundlaget.

Bestyrelsen har gennemgået 6 års syns-og skønssager (2016-2021) Her var der år hvor dyrlægen blev stævnet eller proces tilsvarslet i 1/3 af alle sagerne.

Bestyrelsen har ligeledes kigget på 2022 og 2023 tallene. 2022 omhandler alle heste der blev handlet før 1.1.22, hvor aftalegrundlaget blev gjort obligatorisk for at være dækket af forsikring, mens 2023 tallene dækker over heste handlet herefter.

I 2022 var der i alt 27 syns-og skønssager der kom ind til DDD. Af disse var dyrlægen stævnet i 4 sager og i yderligere 2 sager var dyrlægen proces tilvarslet. I 2023 har vi indtil nu haft 20 sager. I INGEN af sagerne er dyrlægen stævnet, dertil kommer 2 sager hvor dyrlægen er procestilvarslet.

Bestyrelsen kommer naturligvis til at følge udviklingen tæt, da aftalegrundlaget i denne sammenhæng er relativt nyt.

Tidligere har det været ganske nemt at inddrage en handelsundersøgende dyrlæge i en handelstvist - og kan vi beskytte vores medlemmer mod dette, så er vi rigtig tilfredse

 

Så bliv nu endelig ved med at huske at bruge aftalegrundlaget!

 

Du finder aftalegrundlaget her