Gå til sidens indhold
Jobopslag

Dyrlæge - Product Management

Jørgen KRUUSE A/S søger dyrlæge til en spændende stilling i Product Management. Ansvar for produktkategorier med bl.a. kirurgiske instrumenter og inventar.

Jørgen KRUUSE A/S er midt i en markant udviklings- og vækstproces bl.a. med fokus på optimering af processer, implementering nye arbejdsgange og en øget global orientering. Product Management skal supportere den globale vækststrategi via skarp kategoriudvikling og -styring, fagligt og
kommercielt velfunderet produktudvikling og et tæt integreret samarbejde med marketing og salg.

Stillingen

Til at styrke PM-organisationen søges en ny Product Manager, som bl.a. får ansvaret for to store kategorier med produkter til “Surgery” og “Inventory”. Stillingen refererer til virksomhedens Group Product Manager og indgår i en afdeling med 7 kollegaer. PM-afdelingen er en del af Innovation &
Marketing, og har tæt samarbejde med både interne og eksterne stakeholders.

De centrale arbejdsområder er bl.a.:

  • Sikring af et optimalt produktprogram ud fra faglige, brugermæssige samt kommercielle og markedsmæssige hensyn
  • Dynamisk kategoristyring bl.a. via fokus på produkt-livscyklus og brug af relevante procesmodeller
  • Løbende produktudvikling og sortimentstilpasning
  • Agere som faglig og vidensmæssig “champion” inden for produktområderne
  • Sikre lønsomhed bl.a. via prissætning og sortimentssammensætning
  • Tæt samarbejde med marketing om produktinformation, nyhedslancering, kampagneplaner mv.
  • Tæt samarbejde med salgsafdelinger omkring kundebehov, markedsindsigt, feedback mv.
  • Information til og træning af salgsstyrken og udvalgte nøglekunder (distributører)
  • Tæt samarbejde og koordinering med bl.a. indkøb, kvalitet og leverandører

Kandidaten

Stillingen som Product Manager kræver, at du har faglig indsigt i produktkategorierne - herunder særligt erfaring og kompetencer indenfor veterinær kirurgi. Du skal samtidig have kommerciel tæft og en høj grad af struktur og detaljeorientering i din arbejdsstil.

Konkret lægges der vægt på, at du:

  • Har erfaring med operation og anvendelse af kirurgiske instrumenter fra det veterinære område
  • Kan tage ejerskab og drive udviklingsorienteret og kommercielt funderet product management
  • Har gode samarbejds- og kommunikationsevner og er en naturlig relationsbygger
  • Er ambitiøs for dine ansvarsområder og motiveres af at dine indsatser skaber resultater og tilfredse brugere
  • Er struktureret, detaljeorienteret og talstærk samt er i stand til at håndtere store informations-  datamængder uden at miste overblikket
  • Er i stand til at rejse op til 25 dage årligt ifm. messer samt leverandør- og kundebesøg
  • Har en uddannelsesmæssig baggrund som dyrlæge

Høj faglighed og interesse inden for de nævnte fagområder er et must, mens de kommercielle færdigheder kan tillæres under ansættelsen.

Det er afgørende, at du kan se dig selv tage ejerskab for dine produktkategorier og være en proaktivt drivende kraft i den løbende udvikling af dem.

Vi lægger vægt på, at du som person er åben, nysgerrig, opsøgende og kommunikerende samt at du motiveres af at have en stor daglig kontakt- og samarbejdsflade både internt og eksternt.

Øvrige forhold

Sprog: Dansk og engelsk i skrift og tale

IT: Gode IT-kompetencer, minimum Office-pakken og gerne relevant ERP-system

Gage: Fast løn, pension og sundhedsforsikring

Øvrige: Mobil, PC, Internetforbindelse

Ansøgning

Confidence Search A/S bistår med rekrutteringen. CV og ansøgning bedes sendes via link www.csas.dk eller på mail til ab@csas.dk.

For yderligere info vedr. stillingen kan Rikke Jarlkvist, Group Product Manager, kontaktes: rikke.jarlkvist@kruuse.com, tlf.: 4080 4564