Gå til sidens indhold
Jobopslag

Dyrlæge til fastansættelse

Vi lægger stor vægt på personaletrivsel, udvikling, høj faglighed, et højt serviceniveau og den nære relation til klient/patient er alfa-omega i vores dagligdag.

Stillingen

Vil du arbejde på en klinik i udvikling, hvor du kan være med til at sætte dit præg og har god tid til patienterne, og hvor der er fokus på din faglige udvikling? Et team, hvor vi hjælper hinanden, og hvor der er plads til sjov i hverdagen - Så har vi det rette job til dig.

Stillingen er på 30-37 timer ugentligt + vagter på A-kontrakt. Besættes hurtigst muligt.

  • God mulighed for at videreuddanne og specialisere dig i det, du har særlig interesse for. 
  • Klinikkerne er i udvikling og udvider bl.a. de fysiske rammer for vores kirurgi og tandbehandlinger, så her er der gode muligheder for at udfolde sig, hvis dette er et ønske.
  • Vi tilbyder 30-minutters konsultationer.
  • Du vil blive tilknyttet et fast team i Dyrlægegårdens Dyreklinik i Våbensted, men der kan forekomme arbejde på klinikken i Nakskov ved ferier og kurser osv.
  • Du får gode kollegaer, der hjælper hinanden. 
  • Du har ikke vagt de første tre mdr., medmindre dette er et ønske.

Hvem er vi

Vi er to smådyrsklinikker med placering i henholdsvis Nakskov og Sakskøbing. Vi lægger stor vægt på personaletrivsel, udvikling, høj faglighed, et højt serviceniveau og den nære relation til klient/patient er alfa-omega i vores dagligdag.

Vi har et bredt udvalg af udstyr bl.a. in-house laboratorium, ultralyd, røntgen, tandrøntgen og svømmebassin, laser, waterwalker.

Vi samarbejder med Dyrenes Beskyttelse og Falsters Internat samt en mindre lokal katteforening.

Klinikkerne er vagtbærende. Her er tale om en 12-skiftet vagt, hvor vi samarbejder med de øvrige klinikker på Lolland-Falster.

Klinikkerne består af 8 dyrlæger, 5 veterinærsygeplejersker, 2 veterinærsygeplejerskeelever, 3 klinikassistenter, 2 rengøringsassistenter og en ekstern bogholder.

Hvem er du?

Vi søger en kollega, der har masser af gå-på-mod, der kan arbejde selvstændigt. En kollega, der vil bidrage til et godt arbejdsmiljø, hvor man hjælper hinanden, og der er plads til grin og sjov.

Du er velkommen til at kontakte:

Aut. Veterinærsygeplejerske Sisse From Stage, 54 92 33 01, 28596009. sisse@dyreklinik.nu

Sted:

Dyrlægegårdens Dyreklinik                                           Dyrlægehuset Nakskov                           

Maribovej 90, 4990 Sakskøbing                                    Linkøpingvej 25, 4900 Nakskov

Ansøgningsfrist:

30.05.2021

Samtaler bliver afholdt løbende.