Gå til sidens indhold
Jobopslag

Dyrlæge søges til Falke Dyreklinik – en del af VetGruppen

Stillingen er som udgangspunkt 32-37 timer ugentligt.

Falke Dyreklinik er en travl Smådyrsklinik nær centrum af Næstved.

Klinikken fungerer dagligt som almen smådyrspraksis, som tilser både medicinske og kirurgiske patienter, herunder også en del tandpatienter.

På nuværende tidspunkt deltager klinikken ikke i en fast vagtordning, men dette vil være planen på sigt. Klinikken er veludstyret med store lyse konsultationsrum, up-to-date anæstesi, digital røntgen og ultralyd samt fuldt in-house laboratorie og moderne tandunit inklusive nyt IM3 tandrøntgen.

Du vil blive en del af vores skønne team bestående af 4 dyrlæger, 3 VSP’er, 1 elev samt 1 receptionist. Vi er et ungt team med samlet mange års erfaring og med forskellige specialer og interesseområder. Vi vægter god stemning og teamarbejde på arbejdspladsen meget højt i kombination med en høj faglighed og veluddannet personale.

Det skal være både spændende og hyggeligt at gå på arbejde, så vi alle kan gå glade hjem – selv efter de travle dage.

Vi er sociale og holder af hinanden – og vores fredags øl!

Stillingen er som udgangspunkt 32-37 timer ugentligt.

Vi forventer, at du er: 

  • Uddannet dyrlæge – gerne med erfaring
  • Interesse for tandbehandling vil være en fordel
  • Fleksibel og løsningsorienteret 
  • Ønsker af natur at gøre en ekstra indsats for at løse opgaverne bedst muligt
  • Interesseret i at blive en vedvarende del af et dynamisk team i vækst.

Vi kan tilbyde dig:  

  • Et stærkt socialt fællesskab
  • En spændende arbejdsplads i udvikling
  • Opbakning og erfarne kollegaer
  • Mange katte patienter
  • Samarbejde med både Dyrenes Beskyttelse og Inges Kattehjem
  • Mulighed for at kunne påvirke dit eget arbejde
  • Indflydelse på egen efteruddannelse
  • En fleksibel og ung arbejdsplads med mange muligheder.

VetGruppen er et dansk fællesskab af i øjeblikket 34 dyreklinikker.

For dig som kommende medarbejder kan VetGruppen tilbyde rig mulighed for faglig og personlig udvikling under ordnede forhold, gennem VetGruppens egen efteruddannelse, CampusVet, som faciliterer bl.a. praktiske kurser med anerkendte forelæsere i emner efterspurgt af medarbejderne. 

Vi tror på, at et stærkt socialt og kollegialt fællesskab er væsentligt for en god og velfungerende hverdag. Har dette vakt din interesse, så send din ansøgning til klinikleder Sif Berg på sif.falke@vetgruppen.dk senest den 15. februar. Jobsamtaler vil blive afholdt løbende. Tiltrædelse hurtigst muligt. Spørgsmål vedr. stillingen kan stilles til Sif Berg, på tlf. 3137 6701.