Gå til sidens indhold
Jobopslag

Hestedyrlæge søges til klinik i rivende udvikling

Dyrlæge søges til nyopstartet hestepraksis i Haderslev.

PT er vi 2 dyrlæger, en klinikassistent samt en bogholder.

Vi søger en dyrlæge, som har en passion for medicinske lidelser samt avancerede tandbehandlinger.

Haderslev Hestepraksis tilbyder både udkørende praksis samt udredning på klinik. Vi råder over nye klinikfaciliteter, hvor der er mulighed for at foretage røntgen, scanninger, tandekstraktioner, endoskopier mm. Der er ridehus samt mønstringsfaciliteter i forbindelse med klinikken.

Stillingen kan tilpasses efter behov, både deltid og fuldtid er en mulighed.

Vi er en del af et velfungerende vagtsamarbejde og kan derfor tilbyde 10-skiftet vagt.

Vi er en praksis med et højt fagligt niveau, og vi lægger stor vægt på efteruddannelse og vidensdeling.

Hos os vægtes work-life balance højt, og vi sætter en ære i, at vore medarbejdere trives og går glade på arbejde. Vi hjælper hinanden og har en afslappet og humoristisk omgangstone.

Ansættelse fra 1. december, men vi venter gerne på den rigtige.

For yderligere informationer kontakt gerne dyrlæge Charlotte Juhl på tlf. 51149257.

Ansøgning sendes på kontakt@haderslev-hestepraksis.dk

Samtaler afholdes løbende.