Åbent brev til dekanen for KU SUND

Kære Bente,

Jeg skriver til dig for at udtrykke min dybeste bekymring over de aktuelle besparelser på uddannelsen for veterinærmedicin.

De vil umiddelbart medføre en forringelse af de studerendes faglige kompetencer samt risiko for et svagere forskningsmiljø, som netop er udgangspunktet for en akademisk forskningsbaseret uddannelse.

Indledningsvist er det vigtigt at understrege, at jeg udmærket er klar over, at det ikke er en beslutning, der er truffet på dit bord. Jeg betvivler på ingen måde, at du som dekan for KU SUND har de studerendes læringsudbytte og høje faglighed for øje.

Når det er sagt, så deler Den Danske Dyrlægeforening de studerendes bekymringer: Der er ganske enkelt flere af besparelserne, der kan medføre så store faglige forringelser, at de studerendes Day-1 kompetencer kommer under pres.

Dyrlægefagets spændvidde er utroligt stor, og de nyuddannede dyrlæger forventes at kunne varetage højt specialiserede opgaver allerede fra første arbejdsdag, altså at en dyrlæge - i modsætning til fx en medicinstuderende - er »færdiguddannet«, når den akademiske del af uddannelsen er gennemført. De skal således besidde både en faglig akademisk viden samt en lang række kliniske manuelle færdigheder.

Dyrlæger spiller en uomgængelig rolle i nogle af vor tids helt store fokusområder: One Health, Life Science, bæredygtighed samt det stigende pres fra zoonotiske sygdomme med pandemisk potentiale – det kan ganske enkelt ikke være i samfundets interesse, at der ikke uddannes dyrlæger med en faglighed, som er solid nok til at tackle så væsentlige problemstillinger.

Efter flere møder med de studerende og Veterinærmedicinsk Forening (VMF), hvor jeg har lyttet til deres bekymringer og kritikpunkter, er der specielt to områder, jeg vil opfordre jer til at genoverveje i forbindelse med udformningen og gennemførelsen af de påtænkte nuværende besparelser – under inddragelse af Studienævnet for Veterinærmedicin & Husdyrvidenskab, VMF og DDD.

1. Kirurgisk teknik

 Et eksempel på en besparelse, vi ikke anser som værende bæredygtig, er kurset »Kirurgisk Teknik – Familiedyr«, hvor operationsøvelserne, som før talte fire dage med undervisning, nu er skåret til blot to dage med undervisning og to dages selvstudie. Indsatsen for at mindske antallet af forsøgsdyr er bestemt et positivt tiltag, som man kun kan bifalde. Det er dog fuldstændigt essentielt, at det gøres på en måde, hvorpå de studerendes kirurgisktekniske færdigheder ikke lider. Skal antallet af forsøgsdyr nedbringes, bør der samtidig sikres adækvate modeller, således at de studerende ikke forlader uddannelsen uden at have den nødvendige erfaring i kirurgiske procedurer og indgreb, og derved skal lære det på privatejede dyr ude i praksis. Never first time on a live animal!

Derfor er det naturligvis glædeligt at høre, at der er budgetteret med indkøb af fantomer og modeller til undervisningen. Dog kan jeg samtidig forstå, at leveringen af disse er forskudt, således at der kan gå flere år, før de leveres. Når det sammenholdes med de besparelser, der allerede er trådt i kraft, bliver situationen uholdbar. Reelt ender vi med at stå med 1 – 2 årgange af veterinærstuderende, hvis faglighed er blevet kompromitteret uden fyldestgørende undervisningsmæssig kompensation.

Det er noget, vi på det kraftigste vil opfordre jer til at genoverveje samt undersøge alternative besparelsesmuligheder.

Et eksempel på en bæredygtig besparelse er obstetrik og kejsersnit i kvæg, der jo, trods det anses som værende en Day-1 kompetence, giver et minimalt udbytte for studerende, som ikke ender i en praksistype, hvor dette er relevant. At flytte den type undervisning fra core-uddannelsen til differentieringen er et glimrende eksempel på en besparelse, der kan foretages uden videre konsekvenser for de studerendes faglighed.

Her synes valget i højere grad velovervejet og under hensyn til de studerendes faglighed, og vi opfordrer klart til, at en lignende metode tages brug i tilgangen til øvrige besparelser på det kirurgisktekniske område.

2. Undervisningen i reproduktion

Et andet område, hvor besparelserne vækker bekymring, er reproduktion. De studerendes tur til Aalborg, hvor de har mulighed for hands on-erfaring med produktionsdyrs reproduktion og hormoncyklus samt undervisning i kødkontrol, reduceres fra fire til tre dage. Det er en direkte fratagelse af en af de få muligheder, de studerende har for at studere produktionsdyr på nært hold og få direkte erfaring fra slagteriverdenen.

Det er meget glædeligt at høre, at undervisningen i kødkontrol stadig prioriteres, selvom den bliver presset mere ind. Denne viden er nemlig et essentielt redskab i dyrlægens værktøjskasse og virke, også selvom de ikke står på slagterigangen.

Men at slække på den reproduktive undervisning er ganske enkelt ikke holdbart. Sund og bæredygtig avl af produktionsdyr er en væsentlig brik i fremtidens dyrevelfærd og bæredygtige landbrug, og uden videre at fjerne 25 % af tiden til dette er en betydelig forringelse. Specielt muligheden for at foretage rektalundersøgelser på køer kommer til at lide under dette, da det er et håndværk i ordets bogstaveligste forstand og kun kan læres gennem hands on-erfaring.

I modsætning til kejsersnitsundervisningen er denne undervisningsmetodik nemlig ekstrapolerbar til andre arter, eksempelvis heste. At forringe undervisningen her vil uden tvivl svække de studerendes forståelse af reproduktion, reproduktionsorganer og hormoncyklus – ikke bare for produktionsdyr, men alle dyrearter generelt. Når det lægges sammen med den svækkede undervisning i kirurgisk teknik, bliver situationen uholdbar.

Jeg vil derfor afslutte med et tilbud og en udstrakt hånd: Både VMF og DDD er samarbejdsvillige og ønsker at indgå i et samarbejde om at bibeholde en veterinærmedicinsk uddannelse, der fortsat uddanner nogle af verdens dygtigste dyrlæger.

Der er aldrig noget godt sted at spare, men jeg tror på, at vi i fællesskab kan finde en bæredygtig måde, hvorpå vi kan imødekomme presset oppefra, uden at kvaliteten af uddannelsen kompromitteres.

Jeg glæder mig meget til at samarbejde med dig om en god løsning til glæde for de studerende, forskerne og samfundet.

De bedste hilsner,

Hanne Knude Palshof, Formand for Den Danske Dyrlægeforening​