DDD: Der er brug for tydeligere retningslinjer

Det Dyreetiske Råd har løbende gennem de sidste 25 år udtalt sig om dyrevelfærdsmæssige problemer i forbindelse med hundeavlen. Rådet konstaterer dog, at problemerne består og opfordrer nu i en direkte henvendelse til fødevareminister Jacob Jensen til at anvende § 34 i dyrevelfærdsloven til at fastsætte regler.

I brevet til ministeren påpeger Rådet, at Danmark er bagud i forhold til andre lande med lovgivning om beskyttelse mod avlsmæssige problemer. Navnlig de brachycephale hunderacer anser Rådet som et problem, men lægger vægt på, at reglerne ikke kun bør rettes mod bestemte racer, da mange hunde er af blandede racer, ligesom reglerne skal gælde for alle familie- og hobbydyr.

Selvom håndhævelse kan være udfordrende, mener Rådet, at regler på området sender et vigtigt signal om, hvad der er acceptabelt og kan have en præventiv effekt. Rådet opfordrer også til at se på erfaringer fra andre lande om yderligere initiativer og håndhævelsesmuligheder.

Tydeligere retningslinjer kan være gavnlige

Den Danske Dyrlægeforening bifalder tiltag, som kan hjælpe til at få sundere dyr. Som et skridt på vejen til at forbedre avlen i forhold til de brachycephale hunderacer er DDD blandt andet gået ind i arbejdet med BOAS-graduering i avlspopulationen for at fremme avlen af sunde hunde.

Selvom 25 års frivillige forsøg på at forbedre avlen ikke har løst problemerne, mener DDD, at det er nødvendigt at differentiere mellem forskellige avlsproblemer. Formand for DDDs Faggruppe Familiedyr, Christine Fossing, udtaler:

- Vi er enige i, at der er mange problemer, og tydeligere retningslinjer kan være gavnlige. En mulighed kunne være at indføre en overordnet "fit to breed"-certificering, som anvendes i flere andre lande.

Christine Fossing understreger, at der ikke er tvivl om, at praktiserende dyrlæger både i Danmark og i udlandet er frustrerede over, at der stadig ses mange brachycephale hunde, som lider af sundheds- og vejrtrækningsproblemer, på trods af oplysningsarbejde rettet mod hundeejere.

Hun påpeger samtidig, at der er meget forskellig lovgivning i de enkelte lande, og succesen deraf ikke er vist ved bedre dyrevelfærd.

Initiativer til forebyggelse af velfærdsproblemer

DDD er som sådan ikke imod lovgivning mod kendte problematikker i avlen, men mener, at der stadig er flere håndtag, der kan drejes på.

Blandt sætter den internationale gruppe ICECDogs (ICECDogs - DogWellNet) fokus på problemerne, ligesom FECAVA (Healthy Breeding - FECAVA) på europæisk plan arbejder intenst med oplysning og forebyggelse.

Videncenter for Dyrevelfærd har ligeledes udarbejdet en rapport, der kortlægger initiativer og kommer med en række anbefalinger til forebyggelse af arvelige sygdomme og overtypning hos hunde.

Fokus på overordnede aspekter

Den Danske Dyrlægeforening opfordrer ministeren til at nedsætte en tværgående arbejdsgruppe, der skal se nærmere på erfaringerne fra andre lande både fra opdrættere, købere af hunde, myndigheder og organisationer, så man ikke får lavet lovmæssige tiltag, der har kendte, uønskede sideeffekter, som det er set i fx Holland i form af stigende import.

- Det er vigtigt at få defineret, hvilke velkendte avlsproblemer eventuelle regler bør omfatte. Her tror jeg fx, at vi kan enes om, at dyr som udgangspunkt skal kunne føde selv og ikke være plaget af ekstreme konformationer, der forårsager lidelse og sygdom – som fx hudfolder, der danner grobund for talrige hudinfektioner og øjenlidelser, korte snuder, der gør, at dyrene ikke kan leve et normalt hundeliv med leg og aktivitet og andre skeletdeformiteter, der medfører smerter og ubehag. Men som udgangspunkt mener DDD, at reglerne bør fokusere på overordnede aspekter, som fagligt set har en negativ indvirkning på dyrenes velfærd, snarere end at begrænse sig til specifikke detaljer, siger Christine Fossing.

Hun opfordrer samtidig ministeren til at afsætte ressourcer til at italesætte problematikkerne overfor dyreejere og potentielle dyreejere. En indsats, der hidtil i høj grad har været båret af frivillige organisationer, herunder Dansk Kennel Klub, Dyreværnet, Dyrenes Beskyttelse og Den Danske Dyrlægeforening.