Gå til sidens indhold

Det står godt til med arbejdsmiljøet blandt ledere og medarbejdere i klinisk praksis

Der tegner sig et generelt godt billede af arbejdsmiljøet på tværs af faggrupper, stillingsbetegnelser, fagområder og klinikstørrelse blandt ledere og medarbejdere i klinisk dyrlægepraksis. Det viser resultatet af en stor arbejdsmiljøundersøgelse, som Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø står bag.

Shutterstock 695512903

Undersøgelsen viser blandt andet, at ledere og medarbejdere oplever bedre udviklingsmuligheder, bedre samarbejde med kolleger og en højere grad af mening i arbejdet end gennemsnittet af danske arbejdstagere. Og det glæder DDDs formand, Hanne Knude Palshof.

- Det er utroligt positivt, at vores branche har det godt. Vi er ikke en branche, der ligger ned, heller ikke selvom vi i øjeblikket og i de sidste par år har haft travlt, fordi der er mangel på dyrlæger.

DDD-formanden er også begejstret for, at undersøgelsen viser, at ansatte og ledere finder stor mening med arbejdet, hvilket handler om, hvorvidt medarbejderne oplever, at deres arbejdsopgaver er meningsfulde, interessante, inspirerende og bidrager til motivation, arbejdsglæde og selvtillid.

- Det er et rigtigt godt trivselsparameter. Og vi kan også godt være stolte af, at vi har en stand, der oplever et godt samarbejde mellem kolleger. Det er jo i høj grad motiverende for, at vi går glade på arbejde.

Opmærksomhedspunkter

Selvom trivslen er generel god, peger undersøgelsen samtidig på en række opmærksomhedspunkter. Det gælder blandt andet stress og oplevelsen af, at der kan være konflikt mellem arbejde og privatliv.

Et andet opmærksomhedspunkt er, at en større andel af svarpersonerne har forhøjede depressive symptomer, når man sammenligner med danske arbejdstagere. Dette kommer til udtryk ved, at 15,1 procent af alle svarpersoner har en såkaldt MDI-score (se boks) på ≥ 21, mens det for danske arbejdstagere er 9,0 procent, som har en MDI-score på ≥ 21.

Veterinærsygeplejerskeeleverne er den medarbejdergruppe med størst andel af svarpersoner, som har en MDI-score på ≥ 21. Det samme gælder de kvindelige svarpersoner, og det er i aldersgruppen 25 til 34 år, hvor den højeste frekvens findes. 

At der er flere ledere og medarbejdere i klinisk dyrlægepraksis, der har forhøjede depressive symptomer i forhold til danske arbejdstagere generelt, kommer ikke bag på Hanne Knude Palshof, for det er en tendens, der ses i veterinærbranchen i flere lande rundt om i Europa.

- Men vi ser slet ikke de meget depressive tendenser, der er rapporteret fra både England og Norge blandt unge kvindelige dyrlæger i klinisk praksis. Og det er jeg selvfølgelig glad for, siger hun og forklarer, at netop det spørgsmål har været utroligt vigtigt for DDD at få klarlagt, og at det også var en af grundene til, at Dyrlægeforeningen som enhedsforening ville have undersøgt arbejdsmiljøet i klinisk praksis.

- Vi har nu en stor og meget valid undersøgelse at læne os op ad, og jeg har meget stor tillid til undersøgelsens resultater og den måde, den er udført på. Både fordi NFA er et uvildigt offentligt forskningsinstitut, og fordi tallene i undersøgelsen er valideret, siger DDD-formanden.

Læs mere om undersøgelsen

MDI-score

Svarpersonernes mentale helbred er undersøgt ved hjælp af instrumentet Major Depression Inventory (MDI), der er et klinisk valideret spørgeskema til måling af depressive symptomer. MDI består af 12 spørgsmål, der måler tilstedeværelsen af symptomer på depression i de foregående to uger, og hvis en svarperson havde en samlet MDI-score ≥ 21, bliver personen klassificeret som havende forhøjede depressive symptomer.

En score under 20 indikerer en normal tilstand med hensyn til depression. En score fra 21 til 25 indikerer let depression, mens en score fra 26 til 30 indikerer moderat depression. Endeligt vil en score over 31 indikere svær depression.

Kilde: Undersøgelse af psykosocialt arbejdsmiljø og trivsel i klinisk dyrlægepraksis i Danmark