Nyt fra Foulum

Det er nok ikke gået din opmærksomhed forbi, at der til efteråret 2024 åbner en ny dyrlægeuddannelse i Foulum. Uddannelsen drives af Aarhus Universitet ANIVET, og vil basere den kliniske del af undervisningen på en »distribueret model«. Kort sagt betyder det, at der ikke vil være hverken stor- eller familiedyrshospitaler tilgængelige på skolen, men at de studerende derimod skal tilegne sig deres kliniske færdigheder i private dyrlægepraksis.

Det synes vi i Dyrlægevirksomhedernes Arbejdsgiverforening er et interessant alternativ til den eksisterende uddannelsesform, og hilser det tættere bånd mellem universitet, studerende og erhvervsliv velkomment.

Vi har derfor stillet os til disposition for ANIVET i forhold til at samarbejde om en aftale, som sikrer gode rammer og vilkår i forbindelse med ophold af dyrlægestuderende i virksomhederne.

Det ønskelige scenarium for os har været at indgå en rammeaftale, hvor ANIVET og DA fastlagde rammer og vilkår for virksomhedernes deltagelse i den distribuerede model med hensyntagen til både studerendes, uddannelsesinstitutionens og virksomhedernes behov og ønsker.

Vi har i længere tid været i dialog med ANIVET om en fælles rammeaftale, hvor alle parter burde kunne se sig selv, og som også tog hensyn til virksomhedernes faktiske forhold og udfordringer. Nu har ANIVET desværre meddelt, at DA ikke kan være part i en sådan rammeaftale.

ANIVET har i stedet for præsenteret os for en partnerskabsaftale på knap 100 sider, som aftalegrundlag mellem ANIVET og de individuelle virksomheder, som ønsker at optage studerende fra uddannelsen.

Hvorfor ønsker DA rammeaftale fremfor partnerskabsaftale?

Det centrale problem med partnerskabsaftalen er, at der bliver tale om en individuel aftale mellem ANIVET og virksomhederne. Når DA ikke kan blive part i en kollektiv rammeaftale, kan vi ikke stå inde for aftalegrundlaget, rådgive om det, eller for så vidt aktivt gå ud og anbefale det. Skulle vi fra arbejdsgiverforeningens side påtage os den form for ansvar, ville det forudsætte, at DA fra centralt hold kollektivt kunne opsige aftalen til genforhandling, hvis (når) der opstår uforudsete problemer. Og det kan vi bare ikke, når vi ikke får lov at være aftalepart.

Det betyder også at virksomhederne selv må forhandle med ANIVET om økonomien i samarbejdet. Konkurrencelovgivningens straffebestemmelser forhindrer  DA i at være med til at fastsætte honoreringen til virksomhederne for at påtage sig opgaven med at have studerende samt i at rådgive herom. 

På trods af at vi ikke har fået vores ønske indfriet i forhold til en rammeaftale med ANIVET, har vi valgt at gå konstruktiv ind i dialogen med ANIVET om partnerskabsaftalen, fordi det er vigtigt for os, at de studerendes og virksomhedernes vilkår tilgodeses bedst muligt – også selvom vi ikke er aftalepart.

Vi har belyst en række udfordringer for virksomhederne i partnerskabsaftalens nuværende form, som er blevet forlagt ANIVET. ANIVET har dog valgt ikke at behandle de mange tvivlsspørgsmål inden partnerskaberne indgås til stor bekymring for DA. Vi har også gentagende gange forsøgt at få uklarheder i kontrakten belyst af ANIVET, desværre ligeledes uden resultat. 

Det er uklarheder som eksempelvis:

• Hvordan de studerende og virksomheden er dækket forsikringsmæssigt under opholdet på virksomhederne? Og hvem skal betalefor fx arbejdsskader og erstatninger for fejl mv.?
• Hvad der sker med honoreringen til virksomheden, hvis en studerende skulle blive længerevarende sygemeldt, gravid eller frafalder fra sin uddannelse før eller under sit ophold i virksomheden?
• Hvordan en arbejdsgiver kan reagere overfor en studerende, der ikke retter sig efter instrukser og fx ikke møder op, begår gentagende fejl eller har en ubehagelig fremtoning overfor virksomhedens kunder eller medarbejdere, da aftalen umiddelbart ikke giver mulighed for at sanktionere med advarsel eller ophæve samarbejdet?

DAs formand Mikkel Markussen udtaler: ”Jeg er bekymret over, at ANIVET allerede nu har valgt ikke at behandle størstedelen af de inputs, vi er kommet med i drøftelserne. Aftalegrundlaget er i sin nuværende form en ensidig aftale udarbejdet af ANIVET, som ikke tager højde for den driftsmæssige betydning af at have studerende i virksomhederne; vi vil rigtig gerne bistå og støtte den nye uddannelse, og ser mange fordele i modellen, men vi har vores medlemmers bedste som altoverskyggende mål Og der er altså bare et godt stykke vej endnu, før vi er trygge ved aftaleudkastet fra ANIVET.”   

Vores primære formål i DA er at sikre medlemsvirksomhedernes interesser, og da ANIVET meddelte os, at vi ikke kunne være aftalepart, kan vi ikke gøre andet end at gentage de bekymringer, vi hele tiden har gjort opmærksom på, og håbe at ANIVET afklarer og løse disse issues.

Mikkel Markussen supplerer: ”Som det er nu, vil jeg som virksomhedsejer være bekymret over at underskrive en partnerskabsaftale på knap 100 sider med en lang række forpligtelser. Der er et stort forudgående arbejde før man kan blive kvalificeret til at få tildelt studerende i virksomheden, og alligevel er man ikke sikker på – efter alt arbejdet – at blive udvalgt og derved få tildelt honorering. Som arbejdsgiver har man heller ingen indflydelse på, hvilke(n) studerende man får tildelt. Og det kan være byrdefuldt at få de forkerte ind i virksomheden. Derudover giver partnerskabsaftalen anledning til en række spørgsmål, bekymringer og uklarheder, som gør, at jeg ikke selv ville turde tiltræde aftalen i dens nuværende form. DAs bestyrelse og ansatte har gjort, hvad vi kunne for at ændre til det bedre, men vi er desværre ikke blevet lyttet aktivt til, så arbejdsgiversynspunkter er ikke i tilstrækkelig grad indarbejdet i aftalen for nuværende.”  

Han fortsætter: ”Partnerskabsaftalens endelige form har vi til gode at se. Jeg håber, at ANIVET vil tage vores inputs med og sikre en bæredygtig aftale til gavn for alle parter – især for DAs medlemsvirksomheder, som måtte vælge at optage studerende fra den nye uddannelse i Foulum.” 

Hvad så nu?

Kerneopgaven i DA er at rådgive indenfor det ansættelsesretlige område. Her falder partnerskabsaftalen udenfor, da der ikke er tale om et arbejdsgiver/-tagerforhold mellem de studerende og virksomhederne. DA kan derfor ikke rådgive vedrørende de studerende og eventuelle tvivl eller problemer, der kunne opstå som følge af aftalen. Det betyder, at de sager der kan opstå mellem virksomhederne og studerende, og virksomhederne og ANIVET, må løses af ANIVET og virksomhederne selv. 

På trods heraf ønsker vi i DA stadig at tilbyde vores hjælp til ANIVET på et af de helt store spørgsmål – nemlig, hvordan de studerende forsikres i forbindelse med deres ophold i virksomhederne. Vi har valgt at stille os til rådighed for drøftelse herom med vores forsikringsmægler. Det essentielle for DA er, at opgaven med uddannelse af studerende for Århus Universitet ikke kommer til at påvirke DAs kollektive forsikringer negativt.

Derudover har vi i DA:

• anbefalet ANIVET at etablere en hotline, hvor virksomhederne kan få direkte rådgivning i partnerskabsaftalen før og under tildeling af studerende som en service og garanti for sparring til gavn for, at både de studerende og virksomhederne får den rådgivning, der måtte være behov for. 

• stillet vores hjemmeside til rådighed for ANIVETs nyheder til etablering af kontakt mellem ANIVET og medlemsvirksomhederne. 

• forudset at der kunne blive behov for drøftelse af partnerskabsaftalen mellem medlemsvirksomhederne, som tiltræder aftalen, og foreslår etablering af et forum hertil evt. med besøg af ekstern rådgiver om aftalen. 

Afslutningsvist vil vi i DA gerne understrege, at foreningen generelt er meget positiv for den distribuerede model og håber på, at uddannelsen i Foulum bliver en stor succes for de studerende og kommende kollegaer i medlemsvirksomhederne samt virksomhederne. Vi i DA støtter også helhjertet op om DDDs dialog med ANIVET om at skabe de bedst mulige vilkår for de studerende. Et godt studentermiljø er meget vigtigt – både i Foulum, men især også ude i virksomhederne; vi er sikre på, at undervisere og virksomheder vil bidrage helhjertet og aktivt til at de studerende bliver både dygtige og glade.

Og skulle det vise sig, at medlemsvirksomhederne ønsker, at DA yder rådgivning på området og derved tilføje det til DAs nuværende rådgivningsydelser, vil det til enhver tid kunne tages op til debat på foreningens generalforsamling.