Q&A: Har du styr på reglerne for julefrokoster, julegaver og nissehuer på arbejdspladsen?
-
Må du spørge dine ansatte om deres religiøse spisevaner i forbindelse med jeres julefrokost?
Nej, en virksomhed må nemlig ikke længere spørge sine medarbejdere, om de lider af fødevareallergi, er vegetarer eller af religiøse årsager har særlige madvaner. Det regnes for at være personfølsomme oplysninger.
-
Må du spørge dine ansatte om fødevareallergier i forbindelse med jeres julefrokost?
Nej, det er også en personfølsom oplysning.
-
Hvordan spørger du så ind til de ansattes spisevaner i forbindelse julefrokosten?
Man skal spørge generelt, om der er ting medarbejderen ikke spiser.
-
Hvilke regler gælder om sexchikane til en julefrokost?
Det er de samme regler som gælder til hverdag - der er ikke lempeligere regler kun fordi det er julefrokost.
-
Må man fotografere medarbejdere til julefrokosten?
Nogle tror, at det er helt forbudt, da det hører under personfølsomme oplysninger. Andre tror, at det er ok, at tage billeder, så længe de ikke er krænkende – men det rigtige svar er, at ja, man må gerne tage billeder, hvis du tager hensyn til et nej og samtidig opfylder opfylder databeskyttelsesreglerne.
-
Er det virksomhedens ansvar, hvis en medarbejder kommer til skade under en julefrokost?
Ja, det er virksomheden ansvar, hvis det er en officiel julefrokost, som virksomheden afholder. Det gælder også, selvom julefrokosten strækker sig ud over almindelig arbejdstid.
-
Er der regler for, hvor mange genstande medarbejderne må drikke til julefrokosten?
Nej, det er der ikke. Reglerne er, at de skal følge alkoholpolitikken eller anden instruks. Tommelfingerreglen - lige så mange som chefen :-)
-
Hvor stort beløb kan virksomheden give skattefrie julegaver for i 2019?
Du kan give julegaver op til 1.200 kr. skattefrit i år.
-
Skal medarbejdere møde på trods af julesne?
Ja, det er medarbejdernes egent ansvar at møde på arbejde.
-
Har medarbejdere krav på at holde juleferie?
Det er en udbredt misforståelse at det er en ret, alle medarbejdere har, men sådan er det ikke. I realiteten er det virksomheden, der planlægger ferie.